Viste interesse for slukningen:

Mand sigtet for bilbrande

To biler blev brændt af i Albertslund i aftes

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

En mand er blevet anholdt og sigtet efter to bilbrande i Albertslund torsdag aften.

Brandene fandt sted ved 21.30-tiden i Fiskerhusene og ved 0.30-tiden på Tornegårdsvej. I begge tilfælde var der tale om personbiler, der holdt parkeret.

Der skete ingen personskade, men en varebil der holdt parkeret tæt ved den ene bil, fik en brandskade.

Manden, der blev anholdt, var ifølge politiet til stede under sluknings-arbejdet, som han viste stor interesse for. '

Hans adfærd gjorde politiet mistænksom, og han blev bragt til politistationen til afhøring.

Han beskrives som en yngre mand, formentlig i starten af 20'erne, og han vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, sigtet for brandstiftelse.

Publiceret 23 March 2018 09:04

SENESTE TV