To unge bilister snuppet:

17-årig uden kørekort - 21-årig med stoffer i blodet

Begge blev stoppet af politiet samme aften

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

To unge bilister blev mandag aften med kort tids mellemrum snuppet af politiet for ulovlig kørsel.

Den ene var en 17-årig dreng fra Albertslund, der blev standset ved 20.50-tiden på Måløv Byvej i Ballerup uden en medpassager med kørekort.

Han blev sigtet for kørsel uden førerret.

En halv times tid senere, ved 21.25-tiden, blev en 21-årig mand fra Taastrup stoppet af en patrulje på Albertslundvej i Albertslund på grund af usikker kørsel.

Manden viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, ligesom han ikke havde førerret. Han blev kørt til Albertslund Politigård for at få udtaget kontrollerende blodprøver, hvor han delvist erkendte.

Publiceret 05 April 2018 06:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV