Arkivfoto: due

Arkivfoto: due

Kunde opdagede pengekassetyve i frisørsalon

To mænd nåede at stikke af fra frisørsalon med butikkens pengekasse

Det var en kunde, der fredag lagde mærke til to mænd, som gik søgende rundt i en frisørsalon på Roskildevej. Hun kaldte derfor på salonens frisør.

Mændene var i mellemtiden forsvundet, men frisøren opdagede, at de havde stjålet salonens lille pengekasse.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

En politpatrulje blev tilkaldt. Her vil man gerne høre fra vidner, som har oplysninger om to mistænkelige mænd, der fredag den 9. november før kl. 17,40 var i området ved frisørsalonen.

Den ene mistænkte gerningsmand beskrives som: mand på ca. 40 år, akne i ansigtet, østeuropæisk udseende på 170-175 cm.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Publiceret 14 November 2018 05:00

SENESTE TV