Der er spraymalet tags rigtig mange steder. Foto: Københavns Vestegns Politi

Der er spraymalet tags rigtig mange steder. Foto: Københavns Vestegns Politi

Politiet jagter graffiti-malere efter hærværk omkring Albertslundvej

20 steder er der malet tags på væggene i Vallensbæk Nord. Desuden har graffitifolkene været på spil på rækkehusene i Syd

svineri Et omfattende hærværk – i form af graffiti og tags – er sket på boligblokke langs Albertslundvej i Vallensbæk Nord og i flere af rækkehuskvarterene i Syd.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om hærværk begået mellem torsdag den 7. marts kl. 22.00 og fredag den 8. marts kl. 07.00 på Albertslundvej i Vallensbæk.

Hærværket var i form af graffiti på flere af en ejerforenings læ- og husmurer samt skraldespande.

Der var skrevet ”SPK” over 20 steder i bebyggelsen.

Foto: Københavns vestegns Politi

Foto: Københavns vestegns Politi

I ca. samme gerningstidsrum var der ligeledes begået hærværk i form af graffiti i området Bjørnens, Fiskens, Hjortens, Oksens og Vædderens kvarter i Albertslund på nogle rækkehuse. Der var ligeledes skrevet ”SPK” med graffiti.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Publiceret 19 March 2019 10:02