På vej væk fra den opløste demonstration blev der langs Egelundsvej afbrændt containere m.v. Foto: Steven Knap/Byrd

På vej væk fra den opløste demonstration blev der langs Egelundsvej afbrændt containere m.v. Foto: Steven Knap/Byrd

Fem anholdt efter afbrudt Paludan-demonstration

Politiet brugte tåregas for at opløse gruppen af unge, der foretog hærværk og afbrændinger i Albertslund mandag aften.

”Jeg forstår simpelthen ikke, de folk, der vil bare provokere for at provokere. Og er endnu mere uforstående over for, at nogle lad sig provokeres i sådan grad, og at de overreagerer og de sætter ild til deres egen by?

En by som er os meget kær. En by, som vi kalder hjem. En by, som vi betaler vores hårdtjente penge til at fungere på den bedste måde til gavn for vores børn og ældre.

Jeg håber virkelig at forældre/familie/ venner til de unge, tager opgaven til sig at lære vores ungdom, at svar på sådan tiltag er ikke vold men derimod tavshed.

Idioten ville aldrig ha været så berømt og i samtlige tv nyheder i primetime, hvis det ikke var for de uroligheder.

Så vi burde måske alle tænke os en ekstra gang om, hvad er vores mål med vores handlinger, og hva er det egentlig vi vil opnå?”

Det er en af de kommentarer på Facebook, som meget godt beskriver den frustration albertslunderne blev udsat for mandag eftermiddag, da den indvandrerkritiske leder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, havde begæret demonstration i nærheden af Havrens kvarter.

Politiet bruger tåregas for at få stoppet afbrændinger og hærværk. Foto: Jacob Gren/Byrd

Politiet bruger tåregas for at få stoppet afbrændinger og hærværk. Foto: Jacob Gren/Byrd

Kampklædt politi

En god times tid inden demonstrationen skulle have fundet sted, var området omkring Egelundskolen fyldt med moddemonstranter og en del maskerede unge.

Omkring 100 kampklædte betjente rykkede ud til området, hvor der også fandt en moddemonstration sted på p-pladsen over for skolen.

Alle ventede på Paludan, men han kom aldrig.

Københavns Vestegns Politi havde vurderet, at det af hensyn til den offentlige fred ikke ville være forsvarligt at afholde demonstrationer i Københavns Vestegns Politikreds pga. situationsbilledet i området.

Herefter blev demonstrationen opløst. De unge gik sydpå ad Egelundsvej, og undervejs blev det til en spændt stemning, med smadret busskur og afbrændinger af containere m.v. langs vejen.

Det fortsatte eftermiddagen og aftenen igennem, især i området langs kanalen. Her blev der smadret busskure, afbrændt containere og skure og smidt brosten efter politi og brandvæsen.

Det fik politiet til at bruge tåregas for at opløse optøjerne.

Kanalens indhyldet i tåregas. Foto: Jacob Gren/Byrd

Kanalens indhyldet i tåregas. Foto: Jacob Gren/Byrd

Fem anholdt mandag aften

Politiet har haft indsat flere betjente med kamera, og man vil – i lighed med fodboldoptøjer på Vestegnen – forsøge at fange nogle af ballademagerne på efterbevilling, oplyser eb.dk

Fem blev anholdt i aftenens løb. To for brandstiftelse, en for overtrædelse af maskeringsforbud, en for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen og en for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Politiet meddelte tirsdag, at de har været massivt tilstede i Albertslund hele aftenen, er der fortsat og vil også være der i nat med tryghedsskabende patruljer.

Samtidig tog beboere i området ved Egelundsvej så at sige skovlen i egen hånd. De gik i gang med at rydde op efter mandagens voldsomme begivenheder.

Beboere i Vest i gang med at rydde op. Foto: Local Eyes

Beboere i Vest i gang med at rydde op. Foto: Local Eyes

Publiceret 16 April 2019 08:55