To piger og en hund var på vej over med trækfærgen satte sig fast. De tilkaldte selv hjælp. Foto: Presse-foto.dk

To piger og en hund var på vej over med trækfærgen satte sig fast. De tilkaldte selv hjælp. Foto: Presse-foto.dk

Piger måtte reddes i land: Trækfærge tages nu ud af drift

To piger og en hund sad fast på træfærgen i Tueholmsøen

Af
Jørgen Brieghel

Ugens hedebølge trækker spor gennem hele Europa – også i Vallensbæk.

Det varme vejr betyder nemlig, at vandstanden i Tueholmsøen er faldet.

Lige nu er der derfor for lavvandet til at den nye trækfærge kan trækkes gennem søen. Varmen har desuden fået skidt og snavs fra søbunden til at stige op og danne en grød, der yderligere udfordrer trækfærgens fremkommelighed.

Det betød desværre også, at to piger og en hund i går sad fast på søen. Heldigvis blev de reddet i land af nogle andre borgere, men den slags skal selvfølgelig ikke ske igen.

Trækfærgen er derfor i øjeblikket ude af drift.

Det skriver Vallensbæk Kommune på sin hjemmeside.

”Vi har sat skilte op ved søen og spærret færgen af. Vi opdaterer jer selvfølgelig, når færgen er tilbage for fuld fart igen. Som kommune er vi nye trækfærge-ejere, og derfor skal vi også lige lære, hvordan sådan en færge sejler bedst. Mens færgen er ude af drift, vil Vej & Park nu undersøge om man kan lave en sejlbane eller på anden måde gøre færgeoverfarten lettere”, meddeler Vallensbæk Kommune.

Den nye trækfærge blev indviet i begyndelsen af juli. Den går hen over Tueholmsøen og forbinder de to kæmper - Lille Thilde i Vallensbæk og Thomas på bjerget i Albertslund.

Publiceret 26 July 2019 11:14