Cubanske rytmer i børnehøjde

Live For Børn præsenterer Krølle & Cocodrilo i koncerten 'Ta' med til Cuba' på Forbrændingen søndag 18. februar kl. 15.

I spidsen er salsamester Birger Sulsbrück med det rytmiske hjerte i børnehøjde. Tusindvis af børn oplever årligt ‘Krølle', som han bliver kaldt, ved skole- og familiekoncerter.

Cocodrilo - spansk for krokodille - er fra Matanzas i Cuba, hvor ‘Krølle' fandt den, da den var helt ung.

Cocodrilo, der er hovedpersonen i koncerterne og elsket af børnene, er meget glad, fordi ‘Krølle' hele tiden spiller cubanske rytmer.

'Ta' med til Cuba' er salsa på dansk til de yngste og deres forældre. Aldersgruppe 3-8 år. Med ‘Krølle' som rejseleder føres børnene rundt i Cuba og møder rytmerne og glæden i den cubanske musik.

Besætningen består ud over Birger Sulsbrück, sang, congas og percussion, af Niels Thybo, Piano, sang, percussion og bas, Martin Krogh, Bas, guitar, percussion og kor, og Carlos Perez, Sang og percussion.

Billetter på www.forbraendingen.dk.jesl

Publiceret 11 February 2018 03:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV