DEBAT:

Vi glemmer aldrig!

Lene Rygaard Jessen, Enhedslisten Albertslund

Hvor er det dog stødende, at SF, allerede inden Overenskomst 2018 er forhandlet færdig, er igang med at bruge “rovet”, som spares ved at lærerne enten lockoutes, som i 2013, eller strejker. SF var, sammen med Socialdemokratiet og Radikale i regering i 2013, hvor Moderniseringsstyrelsen, regeringen og KL havde en færdig plan, inden forhandlingerne om overenskomsterne overhovedet var igang. 

Dengang var SF med til at gennemføre Lockout og Lov 409, som har bestemt lærernes arbejdsvilkår siden. En lov, som har sendt 1/3 af landets lærere over i andre erhverv, og ændret folkeskolen markant med øget fokus på læringsmål, kontrol og tests. 

Nu har SF travlt med at trække i land og forsøge at få tabte stemmer hjem igen, i håb om at alt er glemt. 

Men vi glemmer aldrig!

De af os, der var med dengang glemmer aldrig at Steen Christiansen, vores borgmester i Albertslund, sammen med Michael Ziegler, borgmester i Taastrup, og Erik Nielsen, borgmester i Rødovre var blandt forhandlerne under overenskomsten som endte med lockout af 70.000 lærere og sammen med Moderniseringsstyrelsen og regeringen (S,SF, og R) med Mette Frederiksen, Christine Antorini og Bjarne Corydon i spidsen stod for lockout, Lov 409, og en folkeskolereform som blev financieret af lockouten/ den løn man sparede på lærerne i en måned. 

I øvrigt er Steen Christiansen og Michael Ziegler igen forhandlere for KL.

Nu bruger SF, før OK18 er afsluttet, pengene fra konflikten. Det er ikke OK. Slet ikke!

 

SF: Konfliktpenge skal ikke bruges til at lappe huller i vejene

 

Publiceret 21 February 2018 08:15

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV