DEBAT:

Gå i direkte dialog med beboerne om Kærnehuset

Kira Kruse Willmarst , Rytterhusene 44, Formand Det konservative Folkeparti Albertslund

Om Rusmiddelscenter i Kærnehuset, til Miljø - Byudvalget 

Jeg er stor tilhænger af, at vi skal hjemmetage ydelser, som vi køber dyrt hos andre kommuner, hvis vi selv kan varetage opgaven.

Jeg undrer mig dog over at I ikke mener, at det er nødvendigt at gå i dialog med Godthåbsparkens beboere, når I nu påtænker at placere et rusmiddelscenter i Kærnehuset.

Det har allerede nu skabt stor debat mellem beboerne, en underskriftindsamling er sat i gang og en del beboere er utrygge. 

Jeg vil gerne opfordre jer til at gå i dialog med os der bor i Godthåbsparken, så vi kan få en konstruktiv dialog omkring rusmiddelscentret. Jeg mener faktisk at det er vigtigt at I lytter til de bekymringer beboerne fremkommer med. 

Publiceret 23 February 2018 10:06

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV