AIF Futsal redder sig i sidste runde

Det har været en svær sæson for Albertslunds bedste futsal hold

”Landets højeste række har været en svær udfordring, specielt fordi vi mistede 12 spillere fra sidste sæson. Nogle er stoppet, andre har været skadet hele sæson eller ude og rejse”. Udtaler holdets nye manager Henrik Sørensen!

Alligevel lykkedes det på mirakuløs vis AIF erne at redde endnu en sæson i futsal-ligaen. Med 2 sejre i de 3 sidste kampe, den sidste og afgørende blev en 5-1 sejr over Brøndby IF, blev det i stedet HB boldklub der blev sorteper og må rykke ned i futsal divisionen.

Sponsorerne fra Stilladssektionens Certificeringsordning var på plads til den afgørende kamp og var meget positive over resultatet og det kommende samarbejde i ligaen næste sæson!

Helt perfekt afslutning på sæsonen

Ifølge cheftræner Christian Koustrup, har det været en god udvikling i løbet af sæsonen der endte med at redde det tidligere 4 dobbelte danmarksmesterhold fra degradering.

”De nye spillere har kæmpet hårdt, men futsal er et meget taktisk spil og hvis man ikke er sammenspillet kommer det til at koste mange mål imod. Derfor løb vi ind i et par grimme nederlag i starten”.

”Efter jul begyndte nederlagene dog at blive mindre og til sidst fik vi så endelig point”. ”Da HB heldigvis også havde tabt en masse kampe, kunne vi derfor redde os i sidste spillerunde, med en 5-1 sejr over brøndby hjemme i Albertslund stadionhal foran sponsorer og tilskuere. Det var en meget positiv afslutning på en ellers resultatmæssig forfærdelig sæson”.

Flyvholm afgørende og årets spiller

Den afgørende faktor i denne sæson er træneren ikke i tvivl om.

”Casper har helt sikkert været vores bedste spiller i denne sæson”. ” 15 mål i 13 kampe for et hold der ligger i bunden er meget imponerende, mange af målene er scoret mod topholdene i ligaen som ellers er meget stærke defensivt. Så er det oven i købet hans første sæson i ligaen”.

”Offensivt har han i år været en enmandshær, jeg glæder mig meget til at se hvad der sker når vi bliver mere sammenspillede”.

De 15 mål sikrede Casper Flyvholm en 3 plads på topscorerlisten i ligaen. Den unge AIF er der spiller udendørs fodbold, for AIF i serie 1, blev kun overgået af 2 landsholdsspillere fra DM vinderne JB futsal!

Derudover blev den rutinerede Michael Christensen og det unge talent Peter Larsen også fremhævet.

brie

Publiceret 14 March 2018 05:00

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV