28 sexovergreb på børn:

Pædagogmedhjælper erkender næsten alt

Der bliver stort set tale om en ren tilståelsessag, når en 47-årig mand i den kommende uge kommer for ved Retten i Glostrup. Manden er anklaget for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse mod 28 børn, skriver Ritzau.

"Der er over 40 forhold i sagen, og i langt hovedparten af dem foreligger der en erkendelse," fortæller forsvareren, advokat Jan Aarup, til Ritzau.

Overgrebene er ifølge sagens anklageskrift blandt andet sket i den daginstitution i Albertslund Kommune, hvor manden arbejdede, og i en spejderhytte i Brøndby.

I daginstitutionen blev børnene krænket på puslebordet og i soverummet. De yngste ofre var ned til to år gamle.

 

Publiceret 14 March 2018 14:15

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV