DEBAT:

Derfor stemte vi for aftalen om seniorboliger

Lars Gravgaard Hansen, Det Konservative Folkeparti

Svar til Socialistisk Folkeparti 

I et indlæg i Albertslund Posten skriver SF om deres ønske om at sætte seniorboligerne på pause, og det er for så vidt okay. Når Vi som Konservative stemte for aftalen, så er det ene og alene fordi vi ved, at Albertslund kommunes forvaltning aldrig ville sende en sådan sag frem, hvis der var tvivl om rigtigheden, lovligheden og muligheden for, om det kunne blive til noget. Vi politikere må stole på forvaltningens dømmekraft og professionelle tilgang til sagerne, og i dette tilfælde seniorbolig aftalen. 

I modsætning til borgmesteren, så går Vi ikke til sagen ”tilnærmelsesvis oplyst”, men som oplyst. Vi har været igennem diverse artikler omkring boligboblen og hvad der skete og ser ingen grund til at udskyde en så vigtig en sag. Resultatet efter en ny tur i udvalget ville ikke ændre på historien eller for den sags skyld i de forskellige partiers holdning, så derfor kunne vi ikke stemme for at sende sagen tilbage. 

Albertslund har efterlyst seniorboliger længe og nu ser det ud til, at det vil lykkes. Vi har en aftale om 2 gange 25 almene bolier i Roholmsparken og nu også en aftale med Propreco om at udvikle et koncept for fremtidens seniorboliger. Procesen er staret og Vi glæder os til at følge den og til forhåbentlig også at se resultatet i form af nye og tidssvarende seniorboliger til gavn for borgerne i Albertslund.

 

Læs indlægget fra SF om seniorbolig-aftalen

 

 

Publiceret 16 March 2018 09:06

SENESTE TV