DEBAT:

Svar til Mads Fuglede

Sikandar Siddique, folketingskandidat for Alternativet i Københavns Omegns Storkreds:

Bandekonflikter, skudepisoder, uskyldige ofre og utryghed i det fælles rum i Albertslund er dybt tragisk og fuldstændig uacceptabelt. Endnu mere uacceptabelt er konfliktoptrapning, manglende politiske løsninger og nytænkende forebyggelse.

Mads Fuglede vil i sit debatindlæg sikre trygheden ved at indføre mere politi! Han glæder sig derfor den mobile politienhed, som løsning på bandeproblemerne i Albertlund. Det er både trist og nedslående læsning fra en af landets regeringspolitikere.

Mads Fugledes parti og regering siden 00'erne haft serveretten i dansk politik, og har dermed god tid til at igangsætte tryghedsskabende og forebyggende initiativer til bekæmpelse bandekonflikter. Det kan derfor ikke havde forbigået dem at tilstedeværelse af politi hverken sikrer retssikkerhed eller nedtrapper vold.

Hverken bande- og ghettopakker, stramninger af våbenlovgivning og straffelov eller nul-tolerance har ført til færre skyderier, bander eller kriminel forhærdelse. Måske Mads Fuglede også har glemt, at Venstre, i eget partiprogram ”vægter lokale forankring og kriminalpræventive arbejde i nærområderne højt”!?

Vi kan aldrig tolererer, at folk i Albertslund må frygte for deres liv, når de færdes offentligt. Skydegale kriminelle bandemedlemmer skal stoppes og straffes, retsbevidstheden håndhæves og der skal være proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Samtidig skal vi heller ikke tolerere, at der ikke laves brugbare politiske løsninger, når vi kender konsekvenserne af straf og af mere straf.

Formålet med straf er ikke alene proportionalitet i retsopfattelsen og mulighed for at ”sikre en (midlertidig..) opretholdelse af tryghed i området” Mads! Det er præventiv resocialisering af kriminelle, så de ikke fortsætter som sådan.

Danmark skal gøre op med bander og skyderier, og folkevalgte danske politikere hæve sig over umiddelbare, populistiske løsninger og ”Trumps-lignende” skræmmekampagner om ”mere politi og ”mere straf til kriminelle”. Politikere vælges i håbet om, at de skaber langtidsholdbare løsninger. Mads Fuglede håber på mobile politienheder og højere straffe. Jeg håber på resocialisering og kriminalitetsforebyggelse.

En af løsningerne findes i relationerne mellem straf, resocialisering og inklusion af, f.eks. unge kriminelle.

Er de sociale relationer og muligheder de vender tilbage til, fra traditionel afsoningen de samme, så er forudsætning og incitament for en fortsat kriminel løbebane det sandsynligvis også. Vort straffesystemet skal gentænkes, målrettes og forankres i forebyggende indsatser og positiv genindtræden i samfundet.

Kun sådan kommer vi på sigt skyderierne til livs, og kun sådan får vi trygheden tilbage, også i Albertslund.

Publiceret 13 April 2018 13:11

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV