ANNONCE

”Det grønne regnskab bliver bedre, når maden genanvendes lokalt, og samtidig giver det god mening, at lokale borgere får glæde af maden,

”Det grønne regnskab bliver bedre, når maden genanvendes lokalt, og samtidig giver det god mening, at lokale borgere får glæde af maden," siger varehuschef i Føtex, Lasse Storm Hansen.

Føtex lader ikke maden gå til spilde

Varehuset forærer den 23. december sin overskudsmad til Albertslunds borgere via den nye forening Stop Spild Lokalt Albertslund

Føtex lader sin overskudsmad komme Albertslunds borgere til gavn i julen.

Når varehuset lukker om aftenen den 23. december, vil de fødevarer, der ikke kan holde sig, til Føtex åbner igen den 27. december, blive hentet af den nystiftede forening ’Stop Spild Lokalt Albertslund’ og delt ud til Albertslund-borgere i de tidligere Nordea-lokaler i Albertslund Centrum.

Stop Spild Lokalt Albertslund er en underafdeling af den landsdækkende forening Stop Spild Lokalt og er dannet på initiativ af folk fra Næstehjælperne og Agenda Center Albertslund.

Formålet med foreningen er at reducere madspild, hjælpe økonomisk trængte og styrke fællesskabet i byen.

Reduktionen af madspild og madaffald har stor betydning for Føtex’ bestræbelser på at genanvende så meget affald som muligt.

Reduktionen af madspild og madaffald har stor betydning for Føtex’ bestræbelser på at genanvende så meget affald som muligt.

 

Lokal genanvendelse giver god mening

Varehuschef i Føtex, Lasse Storm Hansen, glæder sig over samarbejdet, der gør forretningens genanvendelse af fødevarer mere effektiv og miljøvenlig.

”Det grønne regnskab bliver bedre, når maden genanvendes lokalt, og samtidig giver det god mening, at lokale borgere får glæde af maden. I dag bliver langt størstedelen af alle fødevarer, som ikke bliver solgt, genanvendt til blandt andet biogas, men transporten koster og medfører CO2-udledning, og så er det spild af god mad," siger han.

Føtex bruger mange kræfter på at sortere og genanvende affald. Målet er at komme over 90 procent i genanvendelse.

Føtex bruger mange kræfter på at sortere og genanvende affald. Målet er at komme over 90 procent i genanvendelse.

 

En åben uddeling

Stop Spild Lokalt Albertslund henter overskudsmaden i Føtex Lillejuleaften kort efter kl. 21 og uddeler den senere samme aften.

”Vi finder modtagere i samarbejde med Næstehjælperne og Opstandelseskirken. Derudover bliver der en åben uddeling i de gamle Nordea-lokaler, hvor borgere kan komme og hente mad. Vi er glade for, at al den mad, der ikke kan holde sig julen over, ikke går til spilde, men kan komme borgere i byen til gavn,” siger Malene Dyrholm, der er formand for Stop Spild Lokalt Albertslund.

 

Føtex vil genanvende mere end 90 procent

Føtex bruger generelt mange kræfter på at genanvende så meget affald som muligt: plastik, brændbart, pap, fødevarer, elektronik, glas, jern, fritureolie mm.

”I januar blev 42 procent af vores affald genanvendt. I august var det steget til 73 procent. Vores målsætning er at komme over 90 procent i genanvendelse, og her kommer reduktionen af madspild og madaffald til at få en stor betydning,” siger Lasse Storm Hansen.

Føtex og Stop Spild Lokalt Albertslund er nu i dialog om at gøre samarbejdet om udnyttelse af varehusets overskudsmad permanent.

Føtex Albertslund

Kanalgaden 1

2620 Albertslund

Telefon: 43 66 50 00

Facebook: @foetexalbertslund

Stop Spild Lokalt Albertslund