Jeg kan godt lide sammenholdet og naturen, siger Marcel Stærkær de la Motte om livet som KFUM-spejder på Roskilde Kro.
Jeg kan godt lide sammenholdet og naturen, siger Marcel Stærkær de la Motte om livet som KFUM-spejder på Roskilde Kro.
Foto: due.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aktiv 14-årig: Spejder, sejler og kører motocross

Marcel er storforbruger af fritidsaktiviteter i nærområdet

Vores Albertslund

AP samarbejder med Albertslund Kommune om at komme tættere på nogle af byens borgere. Kommunen lægger en række film på Facebook om livet i byen.
I avisen og her på albertslundposten.dk bringer vi interviews med hovedpersonerne fra filmene. I dag med Marcel Stærkær de la Motte – se filmen med Marcel på facebook.com/albertslundkommune.

Et blik på hans ugeprogram ville nok tage pusten fra mange jævnaldrende. Og fra en del forældre også, for den sags skyld.

14-årige Marcel Stærkær de la Motte går både til spejder, dyrker sejlsport og kører motocross. Spejder er han hele året, med fast ugentlig mødedag, mens sejladsen og motorsporten foregår i sommerhalvåret, henholdsvis 2-3 gange og 4 gange om ugen.

Indimellem skal lektierne i 8. klasse på Vestegnens Privatskole også lige passes, og der er også en konfirmations-forberedelse i gang.

Men man hører ikke den unge storforbruger af de lokale fritidstilbud pive, tværtimod.

“Nogle dage er da lidt pressede, og jeg kan godt blive lidt træt. Men det er fint nok, og jeg når også mine lektier uden problemer”, fortæller han.

Spejderlivet foregår hos KFUM-spejderne, der mødes på Roskilde Kro.

“Det er sjovt, jeg kan godt lide sammenholdet, naturen og alt det lærerige i det”, siger Marcel. Sejladsen foregår i Ishøj Sejlklub, hvor den unge albertslunder i oktober vandt klubmesterskabet foran flere, der var ældre end ham.

Motor-glæden får afløb i Albertslund Motorsports Center (AMC), og det har den gjort siden påske sidste år.

“Det startede med, at min far havde købt en crosser ved en fejl. Så fik jeg lyst til at prøve den, og blev bidt af det”, griner Marcel.

Som det tydeligt fremgår, er Marcel glad for sin by:

“Albertslund ligger centralt, tæt på København, og vi har mange muligheder og naturen helt tæt på.”

Publiceret: 10. Januar 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere