Hvad du ønsker, skal du få…
Du skal bare være lidt tålmodig, kunne man tilføje, når det handler om AIF Gymnastik.
I fem-seks år har gymnasterne brændende ønsket sig at springe ud af Hyldagerskolen og hen et andet sted, hvor der var plads til deres springbane, og hvor de ikke behøvede at starte tilløbet ud i omklædningsrummet.
Det ønske gik i opfyldelse den 13. august i år, hvor AIF Gymnastik rykkede ind i boldhallen på Vridsløselille Skole.
Og der er simpelthen en verden til forskel. Her er lyst, masser af plads og lutter glade børn og instruktører.
"Det er jo fantastisk. Vi kan mærke, at gymnasterne udvikler sig meget hurtigere nu, hvor de kan få et ordentligt tilløb og ikke behøver at holde igen i landingen," siger Julie Bolø Bülow-Olsen, der er instruktør og næstformand i AIF Gymnastik.
Hun kan simpelthen ikke finde noget negativt at sige om de nye forhold. Det er helt, som hun havde håbet – og mere til.
"Også i forhold til den rytmiske serie, gymnasterne skal lave, er det meget bedre, fordi vi nu også kan mærke gulvet op, så de kan træne på at udfylde hele gulvet. Det kunne vi ikke før. Desuden har vi mulighed for at træne flere hold sammen, og det giver også god inspiration til trænerne," siger Julie Bolø Bülow-Olsen, som også fremhæver hallens centrale beliggenhed og gode oplyste område som en kæmpe forbedring.
Men selvom man har fået opfyldt sit største ønske, kan man jo godt drømme videre…
Og det gør AIF Gymnastik!
"Nu har vi jo plads til den rigtige konkurrencebane, og det er selvfølgelig et stort ønske at få en fiberbane. Men den koster omkring 125.000 kr., så det er noget af en udskrivning," siger Julie Bolø Bülow-Olsen.
En stor hjælp
Men så var det, at filialdirektør Jannie Larsen fra Nordea i Albertslund og Ove Andersen fra bankrådet kom forbi… med en stor check på 25.000 kr.!
Beløbet er uddelt fra Nordea Danmark Fonden, og det glæder formanden for bankrådet, der beslutter, hvem der skal have penge, at kunne uddele penge til en lokal forening.
"Vi vil rigtig gerne uddele penge til foreninger, hvor rigtig mange får glæde af dem. Og det må man jo sige er tilfældet her," siger Ove Andersen, og kigge ud over hallen, hvor omkring 30 piger er i fuld aktivitet.
"Ja, og vi vil meget gerne have endnu flere ansøgninger," siger filialdirektør Jannie Larsen.
"Det handler måske lidt om, at folk rundt omkring skal blive opmærksomme på, at man kan søge penge gennem Nordea Danmark Fonden," siger Ove Andersen.
Det er AIF Gymnastik, og det er anden gang, foreningen søger.
"Vi er superlykkelige for at få 25.000 kr. til vores fiberbane, som jeg regner med, at vi får til foråret," siger Julie Bolø Bülow-Olsen.
13-årige Sara og Nanna er bare rigtig glade for at gå til gymnastik! Men selvom de vægter det at være sammen med vennerne, som noget af det vigtigste, kan de godt se, at forholdene er blevet bedre nu.
"Her er højere til loftet og meget lysere. Og så er her rigtig meget plads," siger pigerne, der begge er vilde med at springe.
Sara har gået til gymnastik i syv år, mens Nanna har gået i 10 år. Og hun er nu også blevet træner.
"Det er bare så fedt at gå til gymnastik. Og spring er det sjoveste," siger Nanna.
kat
Publiceret: 25. November 2008 11:54
Hyldagerskolen har været udsat for et større indbrudstyveri.Ifølge politiet er der natten mellem lørdag og søndag blevet stjålet ikke færre end 29...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Netto på Kanaltorvet blev tirsdag eftermiddag udsat for et frækt tyveri. To unge mænd kom ind i butikken og stillede sig i køen, og da de kom frem...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Skolerne i Albertslund skal være bedre til at håndtere sager om alvorlige konflikter mellem eleverne, i form af vold og lignende.En enig...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Stakkels Mike Lindholm - han anede ikke hvad han gik ind til, da han sagde ja til at gå ud med skraldet.Nu ville Mike ellers bare gøre et godt...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Drenge i 7-årsalderen vokser hurtigt ud af fodbolddragten, og hvad er mere sejt end nye trøjer, shorts og strømper, når man er en ivrig...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Politiet fik mandag en anmeldelse fra Københavns Tekniske Skole på Fabriksparken om, at en lærer havde set en elev gå rundt på skolen med noget der...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Otte friske deltagere havde trodset regnet og var torsdag eftermiddag på cykeltur med Agenda Centeret. Formålet med turen var at se på solcelleanlæg...
15-05-12 | Læs hele artiklen
67 uddannelsesaftaler blev oprettet i Albertslund Kommune i 2011, og en af dem der har nydt godt af det, er Naima Elhasnaoui, som har uddannet sig...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Charlotte Romlund Hansen fra De grønne pigespejdere i Albertslund er blevet genvalgt til foreningens øverste ledelse, hovedbestyrelsen. Valget skete...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Flere huse har haft ubudne gæster mandag i dagtimerne. Her gik det ud over boliger i både Pilehusene, Degnehusene og Fyrrehusene.I Degnehusene blev...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Tre sejre på stribe efterfulgt af uafgjort 1-1 ude mod topholdet Grønne Stjerne ligger HIC lunt midt i serie 2.På fredag den 18.5. kl 19.00 spiller...
14-05-12 | Læs hele artiklen
Atletiksøstrene Bianca og Sara Brahmer Svendsen åbnede udendørssæsonen med et par gode placeringer i Tårnby.Sara blev 2'er på 100 meter i tiden 12.83,...
14-05-12 | Læs hele artiklen