"Ho ho ho.Ha ha ha.", lyder det taktfast. Og så bliver der ellers leet til kvinderne er ved at falde. Det er tirsdag aften og uden for er vejret ikke noget af grine af, men det er de syv kvinder i Frivilligcentret fuldstændig ligeglade med.De er mødt frem for at få sig et godt grin i Albertslund Latterklub, som er startet af latterinstruktør Berit Nielsen Hørby. Og der er faktisk ikke grænser for, hvad man kan le af. Alt fra en nytårsraket til en flaske champagne og rutschebanen i Tivoli. Deres udsendte har svært ved at finde ud af, hvilken rolle han har denne aften. Egentlig havde jeg forestillet mig, at jeg bare skulle stå i et hjørne og observere, hvad der foregår, men deltagerne får hurtigt overtalt mig til at være med. Skal jeg være ærlig, så virker det rimeligt grænseoverskridende på mig. Jeg har aldrig grinet uden, at det var noget at grine af, men det er ikke noget problem for kvinderne her.
Mere overskud.
Vi lægger forsigtigt ud med nogle små latterøvelser, der skal varme kroppen og lattermusklerne op. Folk bryder ud i vild latter blot ved synet af hinanden. To af deltagerne er Susanne og Winnie, som er veninder og begge kommer fra Taastrup. Fælles for dem er også, at de griner meget i hverdagen. "Vi laver tit sketches for hinanden. For eksempel om en situation fra arbejdet. Det handler om at kunne gå fra at være sur til at blive glad. Og det giver mere overskud i hverdagen, når man griner sammen. Det betyder, at det bliver rart at gå på arbejde", siger Susanne. Winnie indrømmer dog, at det kan være noget af en overvindelse at skulle le på kommando. "Det er da grænseoverskridende at grine på den måde. De fleste menneske har jo en mere alvorlig facade i hverdagen, men det virker utroligt befriende at le sammen", siger Winnie. Klubben blev startet i oktober sidste år, men der har været en vis udskiftning af deltagerne ligesom holdets størrelse har varieret. Berit Nielsen Hørby fortæller, at der sammenlagt har været omkring 40 mænd og kvinder til latteraftenerne. Aldersspredningen er stor på holdet. Her er alt fra teenagere til kvinder i deres bedste alder. Og de kommer både fra Albertslund, Glostrup og altså Taastrup. Berit Nielsen Hørby fortæller, at hun fandt på at starte latterklubben efter at have set en plakat fra Latterens Verdensdag, som holdes én gang om året. Derefter tog hun et kursus som latterinstruktør, og har desuden været med i forskellige latterklubber. "Det giver mig en større glæde og et højere livskvalitet at grine alle mulige sammenhænge. Det giver mig simpelthen et kick ", siger Berit Nielsen Hørby.
Sundt for helbredet.
Hun lægger samtidig vægt på, at hun også kan bruge det på et fagligt plan. "Jeg får noget erfaring med at stille mig op foran en forsamling af mennesker og i at instruere folk. Det kan jeg også bruge i andre sammenhænge", siger Berit Nielsen Hørby. Hun fortæller, at latteren desuden er sundt for helbredet. At grine betyder blandt andet, at man styrker sit immumforsvar og faktisk kan man også gå ned i vægt af at le. "Jeg har læst, at man kan tabe sig op til to kilo om året. Det øger nemlig forbrændingen at le", forklarer Berit Nielsen Hørby. Jeg er ikke tvivl om, at hun har ret. Selvom det krævede en vis overvindelse fra min side, har jeg dog grinet en del denne aften, og kan mærke en varme, som har bredt sig i kroppen. Og da jeg bevæger mig op mod toget ved 20-tiden, har jeg stadig et stort smil på læben, efter en grinagtig aften i Albertslund Latterklub. Hvis du er interesseret i at deltage, mødes Albertslund Latterklub hver anden tirsdag i ulige uger i Frivilligcentret, klokken 19, Bygangen 25. Det er gratis at deltage og du kan læse mere på www.albertslund-latterklub.dk. Du kan også ringe til Berit Nielsen Hørby på 24 62 13 93. nipa
Publiceret: 14. Januar 2009 14:51
Hyldagerskolen har været udsat for et større indbrudstyveri.Ifølge politiet er der natten mellem lørdag og søndag blevet stjålet ikke færre end 29...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Netto på Kanaltorvet blev tirsdag eftermiddag udsat for et frækt tyveri. To unge mænd kom ind i butikken og stillede sig i køen, og da de kom frem...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Skolerne i Albertslund skal være bedre til at håndtere sager om alvorlige konflikter mellem eleverne, i form af vold og lignende.En enig...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Stakkels Mike Lindholm - han anede ikke hvad han gik ind til, da han sagde ja til at gå ud med skraldet.Nu ville Mike ellers bare gøre et godt...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Drenge i 7-årsalderen vokser hurtigt ud af fodbolddragten, og hvad er mere sejt end nye trøjer, shorts og strømper, når man er en ivrig...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Politiet fik mandag en anmeldelse fra Københavns Tekniske Skole på Fabriksparken om, at en lærer havde set en elev gå rundt på skolen med noget der...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Otte friske deltagere havde trodset regnet og var torsdag eftermiddag på cykeltur med Agenda Centeret. Formålet med turen var at se på solcelleanlæg...
15-05-12 | Læs hele artiklen
67 uddannelsesaftaler blev oprettet i Albertslund Kommune i 2011, og en af dem der har nydt godt af det, er Naima Elhasnaoui, som har uddannet sig...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Charlotte Romlund Hansen fra De grønne pigespejdere i Albertslund er blevet genvalgt til foreningens øverste ledelse, hovedbestyrelsen. Valget skete...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Flere huse har haft ubudne gæster mandag i dagtimerne. Her gik det ud over boliger i både Pilehusene, Degnehusene og Fyrrehusene.I Degnehusene blev...
15-05-12 | Læs hele artiklen
Tre sejre på stribe efterfulgt af uafgjort 1-1 ude mod topholdet Grønne Stjerne ligger HIC lunt midt i serie 2.På fredag den 18.5. kl 19.00 spiller...
14-05-12 | Læs hele artiklen
Atletiksøstrene Bianca og Sara Brahmer Svendsen åbnede udendørssæsonen med et par gode placeringer i Tårnby.Sara blev 2'er på 100 meter i tiden 12.83,...
14-05-12 | Læs hele artiklen