Nyhedsoversigt | Nyhedsbrev | RSS | Tip os | Udebliver avisen? | Kontakt | Søg 
Vejret.dk    15°
SENESTE BLOG

Byens indretning...

 Læs mere...


 Tip en ven  Udskriv  Kommenter Del

Præsentation af partierne:
Vælgerne kan stole på Enhedslisten

"Selv med kun to mandater i Kommunalbestyrelsen er det lykkedes os at påvirke tingene", siger Enhedslistens Helge Bo Jensen


Helge Bo Jensen er spidskandidat for et hold på i alt 21 kandidater, der ifølge Helge Bo Jensen virkelig brænder for sagen.
"I mange andre partier er der ofte internt fnidder. Men ikke hos os. Her er det sagerne, det handler om. Og vi har vist, at selvom vi ikke har Socialdemokratiets 11 mandater men kun to, har vi alligevel kunnet påvirke tingene og opnår resultater".
Helge Bo Jensen er 50 år. Han er uddannet kultursociolog, og har bl.a. været koordinator for Enhedslistens Folketingsgruppe, landssekretær for Junibevægelsen og for Enhedslisten. Han er i dag administrativ leder på Høje Gladsaxe Skole.
"Jeg er da stolt af, at jeg har været med til at formulere forslaget om økologisk mad i daginstitutionerne i Albertslund i sin tid. Det er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder i Enhedslisten. Vi rejser forslag, og ind i mellem kan vi være heldige at få dem gennemført i en eller anden grad, hvilket vi også oplevede for nylig, med vores forslag om prøvevalg for 16-17-årige", siger han.
Helge Bo Jensen mener, at kendetegnet ved Enhedslisten i Albertslund, er at de siger, hvad de mener uden omsvøb:
"Det er ikke som de andre, som kommer med besynderlige slogans og læserbreve i AP. Udsagn som ofte er gennemsyret af plathed og uanstændighed. Tag nu f.eks. De konservative, som kæmper for at få biblioteker nord for Roskildevej samtidig med, at de jo var med i det budgetforlig, hvor filiallukningerne blev vedtaget. Eller SF, som går til valg på forbedringer for børneområdet, samtidig med at de gentagne gange har stemt for forringelser. Enhedslisten er ikke med til at snyde vælgerne. Vi handler ikke med vores politik - vi siger det vi gør, og gør det vi siger", siger Helge Bo Jensen.
Tekst og foto: brie

Social retfærdighed, børn og miljø
For Enhedslisten er social retfærdighed, børneområdet og miljøet valgets tre vigtigste temaer.

Social retfærdighed
"Vi skal arbejde for at modvirke den stigende fattigdom, der også findes i Albertslund. En undersøgelse i København viser, at en sjettedel af borgerne er fattige og derfor ikke kan deltage i almindelige aktiviteter i samfundet. Vi har grund til at tro, at tallene også passer på Albertslund. Det vil sige op mod 5000 mennesker her. Det kan vi ikke være bekendt", siger Helge Bo Jensen.
"Det er f.eks. kommunerne, der fastsætter folks overlevelses-takster. De er meget lave, og grænsen for, hvornår man f.eks. kan trække folk i løn, når de har gæld, er også lav. Her kan vi som kommune gøre en forskel".
"Hjemløseproblemet findes også i Albertslund. Vi skal hjælpe folk til at få en bolig, også selvom det strider mod den herskende holdning om, at der skal ressourcestærke folk ud i boligområderne. Hvis vi ikke hjælper, går det rigtig galt".

Beskyt børnene og arbejdsmiljøet
"Udviklingen på daginstitutioner og skoler er foruroligende", mener Helge Bo Jensen. "Områderne har været udsat for adskillige sparerunder ved budgetforlig i Albertslund. Nu er situationen ved at være kritisk. Med yderligere nedskæringer kan man frygte, at vores børn ikke får den nødvendige voksenkontakt i institutioner og skoler. Personalet spares væk, og for dem der bliver tilbage, er krav om andre opgaver, der fjerner tiden fra kerneområderne".
"Omkostningerne for børnene er voldsomme, og det samme for medarbejdernes arbejdsmiljø. Det sidste kan man direkte læse i de trivselsundersøgelser der er lavet for kommunens ansatte".
"Vi er nødt til at stoppe den udvikling", mener Helge Bo Jensen.
"Alt sammen er det her et spørgsmål om økonomi, og det er i sidste ende regeringens ansvar. Blandt andet fordi der ved kommunereformen ikke fulgte de nødvendige penge med til kommunerne til de opgaver, man overtog fra amterne."
"Flertallet i Kommunalbestyrelsen siger bare "javel hr. minister". De vil få tingene til at passe og leverer stribevis af nedskæringer. De er bange for, at vi mister vores særtilskud på 30 mio. kr., hvis vi trodser regeringen", mener Helge Bo Jensen.
"Enhedslisten synes, vi skal spare nogle steder, hvor det bliver synligt, at det er regeringens ansvar: For eksempel på vedligeholdelse af veje, på snerydning osv. Ved at droppe det, kan vi finde de millioner, som skal bruges på børneområdet. For Socialdemokratiet kan den konstante sparepolitik ende som et selvmål. Vælgerne bliver vrede på Socialdemokratiet, fordi de gennemfører regeringens nedskæringer. Vi må sige fra".
"Vi kan lige så godt aflevere borgmesterkæden nu, ligesom da tidligere S-borgmester Hans Nielsen i sin tid truede med at aflevere byens nøgler til Indenrigsministeriet. Der skal spares 60 mio. kr. på budgettet, og det gøres ikke uden et kassetræk, der alligevel betyder, at vi kommer under administration i løbet af få år", siger Enhedslistens Helge Bo Jensen.

Klima og miljø
"Albertslund er langt fremme i forhold til miljøet. Men det er desværre mest snak og fine planer. Der er dog undtagelser med f.eks. energirenoveringerne og prøvehusene i Syd. Så der er bevægelse. Men vores forbrug af varme og el er konstant, og den førte politik har kun gjort, at forbruget ikke er blevet værre", siger Helge Bo Jensen.
Enhedslisten mener, at der er for snævre grænser for, hvad kommunerne kan. Man mangler redskaber.
"I Albertslund løber vi gang på gang ind i det problem, at vi godt kan se, hvad der skal til for at opnå væsentlige forbedringer, men at kommunen mangler de nødvendige redskaber til at handle, og sikre at vores visioner føres ud i livet. Derfor vil vi foreslå, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse til regering og folketing og peger på en række områder, hvor større kommunale handlemuligheder vil være væsentlige, hvis vi skal nå de lokale og landsdækkende mål for klimaindsatsen."
"Det kan f.eks. være at få lov til at sætte en meget høj standard for miljørigtigt byggeri. Det kan også være en opfordring til, at der kan ydes borgerne i det almene byggeri tilskud til miljø-renovering, ligesom de 25 procent boligejerne fik. Endelig kan det være en anledning til at presse på for at få letbanen realiseret. Der er vedtaget et trafikforlig, hvor intet sker reelt med letbane-projektet. Den her sag bør rejses igen, når der nu er klimatopmøde – så håber vi, den er svær at komme uden om for regeringen", siger Helge Bo Jensen.
brie


Publiceret: 09. Oktober 2009 09:59

Læs også nyheder fra:
Sjælland: Allerød | Egedal | Fredensborg | Frederikssund | Furesø | Gentofte | Greve | Hillerød |  Hvidovre | Hørsholm | Ishøj | Køge | Lyngby-Taarbæk | Nordsjælland | Roskilde |
Rudersdal | Solrød
Jylland: Favrskov | Kalø Vig | Norddjurs | Skanderborg | Syddjurs | Århus
Vejret.dk
Albertslund
31. Juli
16°
01. August
19°
02. August
17°
Nyhedsbrev:



loading...




Blog
seneste nyt
leifpedersen:
Byens indretning...
leifpedersen:
Det klarer de på topmødet i København...
Lars Gravgaard Hansen:
Albertslund 2010...
Lars Gravgaard Hansen:
Sikken en oplevelse...
Brian Palmund:
Frit valg af genoptræning...
FAKTA
Fodboldskole med kul på
Seneste valg-læserbreve
Seneste nyt fra regionalvalget
 Tv-annoncer Se alle >>

Profil film - Klaus Markussen

Folkeskolerne - Klaus Markussen

Trafikgener - Klaus Markussen

Børnepasning - Klaus Markussen

Forhold for ældre - Klaus Markussen

Profil film - Henrik Thorup

Charlottenlund Slot - Henrik Thorup

Ordrupvej - Henrik Thorup

Cyklister - Henrik Thorup

Skolebørn - Henrik Thorup
ØVRIGE AVISER

loading...

Albertslund PostenStationsporten 92620 AlbertslundTlf. 4590 8070Fax 4330 2059www.albertslundposten.dk - en del af lokalavisen.dk
Øvrige sites:  Allerød |  Egedal |  Favrskov |  Fredensborg |  Frederikssund |  Furesø |  Gentofte |  Greve |  Hillerød |  Hvidovre |  Hørsholm |  Ishøj |  Kalø Vig | 
Køge |  Lyngby-Taarbæk |  Norddjurs |  Nordsjælland |  Roskilde |  Rudersdal |  Skanderborg |  Solrød |  Syddjurs |  Århus