FN's generalforsamling har vedtaget 17 mål for bæredygtighed i verden. Mogens Lykketoft vil give et indspark om beslutningen.
FN's generalforsamling har vedtaget 17 mål for bæredygtighed i verden. Mogens Lykketoft vil give et indspark om beslutningen.
Arkivfoto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bæredygtighed er tema for forårskur for erhvervslivet

Der er brug for en åben debat med kolleger og kommune. Derfor genoptager Albertslund kommune forårskuren for erhvervslivet

”Vi ved fra undersøgelser vi har lavet, at virksomhederne har efterspurgt forårskuren. Derfor har vi genoptaget den. Vi har haft Erhversstrategisk Forum, men erhvervslederne har givet udtryk for, at de bedre kunne lide den åbne debat, der er mulighed for i forårskuren”.

Det siger borgmester Steen Christiansen om baggrunden for, at Albertslund kommune inviterer alle kommunens erhvervsvirksomheder til forårskur. Den holdes 4. april.

Temaet er bæredygtighed. Det både miljømæssigt og socialt og økonomisk.

Altdominerende agenda

Dagens program ser sådan ud:

Direktør for strategi og udvikling i NCC Danmark, Martin Manthorpe vil give et oplæg om bæredygtig bundlinje. Manthorpe er en markant erhvervspersonlighed med klare meninger om de krav erhvervslivet står over for lige nu. Til Bygge- anlægsavisen har han f.eks. sagt:

”Bæredygtighed er en altdominerende agenda, som kommer til at forandre den måde, vi bygger på i de kommende år. Og når vi taler om at skulle rette op på klodens tilstand, så er byggebranchen både en del af problemet, men også helt klart en del af løsningen, da vi ved hjælp af eksempelvis digitalisering og nye samarbejdsformer kan skabe de løsninger, som bringer os afgørende videre”.

Verdensmålene

Herefter vil fhv minister og formand for FN's generalforsamling, Mogens Lykketoft holde et oplæg om bæredygtighed i det internationale perspektiv. Han vil naturligt komme ind på de 17 verdensmål for bæredygtighed, som verdens ledere på FN's generalforsamling i 2015 vedtog at følge. Mål der spænder vidt – fra mål om afskaffelse af fattigdom til klimaindsatser og ansvarligt forbrug og produktion.

Og endelig vil borgmester Steen Christiansen redegøre for Albertslund kommunes arbejde med bæredygtighed. Han slutter med at uddele den grønne initiativpris til en af kommunens virksomheder.

Derefter er der tid til den efterspurgte åbne dialog.

Helikopterperspektiv

”Så vi kommer op og ser det hele i helikopterperspektiv”, vurderer Steen Christiansen. ”De 17 verdensmål for bæredygtighed har vi forpligtet os til at arbejde med de kommende år, og der er ingen tvivl om, at kravene til bæredygtighed vil stige voldsomt de kommende år. Det gælder ikke bare på miljøområdet men sandelig også økonomisk og socialt”.

Årets forårskur holdes hos Castellum, Atrium House, Roskildevej 22 i Albertslund.

Alle virksomheder i Albertslund har fået invitation til forårskuren. Tilmeldingsfristen er 30. marts.

Publiceret: 20. Marts 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere