

Birkelundgaard i franske farver
Kulturhuset Birkelundgaard var Paris for en dag
Søndag havde over 200 besøgende til ”Paris for en Dag”. Der var pyntet op med de franske farver og runde borde med ternede duge. De franske toner kom fra ”Mademoselle de Paris” trioen, der stod på scenen og spillede franske chansons og kendte melodier. De gav naturligvis ekstra numre til publikums stående applaus.
Den frankofile stemning kunne mærkes lige fra starten af. Der var som noget nyt mulighed for at købe franske specialiteter i form af en platte med frisk anrettet ost, pølse, paté som blev udsolgt på kort tid. Ingen mad uden vin, og her havde arrangørerne også udvalgt 2 fantastiske vine fra Sydfrankrig. Jo, det smagte herligt, men prikken over i et i det frankofile fremkom dog med personalets fransk-inspirerede påklædning.
brie



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra
Albertslund Posten


