Døren til fængslet går op - får kommunen lov at komme ind?
Døren til fængslet går op - får kommunen lov at komme ind?
Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgmester-appel til Pape og Støjberg: Kommunen har brug for at overtage fængslet nu

Stærkt bekymrende, at vi ikke kan komme i gang på grund af et lille antal flygtninge, skriver Steen Christiansen i brev

Lad nu Albertslund Kommune overtage Statsfængslet i Vridsløselille til brug for byudvikling.

Sådan lyder det i en kraftig appel fra borgmester Steen Christiansen til justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Efter vi i AP har kunnet afdække, at der nu barsles med planer om fra februar at overflytte personale og indsatte til andre steder, har borgmesteren på vegne af kommunen sendt et brev med en ny, kraftig appel om at lukke fængslet som udrejsecenter.

Her understreger Steen Christiansen vigtigheden af at kommunen i samarbejde med Freja Ejendomme overtager den gamle bygning nu:

“Byudvikling i den størrelsesorden, som der kan blive tale om på fængselsgrunden, kræver økonomisk momentum ikke kun lokalt, men samfundsmæssigt”, skriver borgmesteren blandt andet.

Hele brevet

Brevet lyder i sin fulde ordlyd:

“Med henvisning til mit tidligere brev af 31. januar 2017 til justitsministeren skal jeg hermed bede om en status på lukningen af Vridsløselille Statsfængsel. Jeg har i finanslovslovsaftalen noteret mig, at der planlægges etableret et hjemrejsecenter, hvor alle afviste asylansøgere overflyttes til, når de har fået endeligt afslag på asyl, herunder at de nærmere forhold skal drøftes mellem aftaleparterne.

Jeg har samtidig forstået på udtalelser fra blandt andet Fængselsforbundet, at Kriminalforsorgen er i gang med overføre den sidste del af det faste personale fra Vridsløselille til det nye fængsel på Falster. Jeg er derfor naturligt optaget af, hvad planerne er for opgaverne omkring de frihedsberøvede flygtninge, som p.t. opholder sig i Vridsløselille Statsfængsel.

Jeg vil i den sammenhæng gerne benytte lejligheden til endnu engang at understrege, at det er af afgørende betydning for Albertslund Kommune at kunne komme videre med byudviklingen på fængselsgrunden, hvilket fordrer, at Kriminalforsorgen afgiver fængslet til Freja Ejendomme. Byudvikling i den størrelsesorden, som der kan blive tale om på fængselsgrunden, kræver økonomisk momentum ikke kun lokalt, men samfundsmæssigt.

Det momentum eksisterer nu, og det er set fra mit perspektiv stærkt bekymrende, at arbejdet med realiseringen af potentialet ikke kan komme i gang p.g.a. placeringen af et meget lille antal flygtninge i Vridsløselille Statsfængsel.

Fængselsgrunden er centralt placeret i byen og med sine 160.000 m2 er der tale om en unik mulighed for at skabe nye boligområder i kommunen. Når det er så vigtigt, at få området i spil, så handler det om, at kommunens befolkningstal er stagnerende. Den demografiske udvikling indebærer, at antallet af ældre stiger markant. Der er derfor brug for at skabe nye attraktive boligområder rettet mod familier i den erhvervsaktive alder, herunder børnefamilier, som vil sikre kommunen sikrer en fortsat balanceret befolkningssammensætning og dermed et stabilt økonomisk fundament.

Jeg skal derfor kraftigt bede regeringen om at tage dette tidperspektiv i betragtning, når I fastlægger planerne forafviklingen af statens anvendelse af Vridsløselille Statsfængsel.

Med venlig hilsen Steen Christiansen, borgmester.”

Publiceret: 06. Januar 2018 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt