Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Caroline satte ny personlig rekord

Caroline Preisler Mathiesen præsterede flot ved Danske Hold mesterskaber

Caroline Preisler Mathiesen fra AIF har sammen med resten af holdet fra VAT Copenhagen klaret sig forrygende ved Svømmeligaens holdmesterskaber.

Svømmeligaen svarer til superligaen i fodbold og består at ni hold, hvoraf de tre nederste efter weekenden, rykker ned i 1. division.

Caroline lagde ud med 200 medley, hvor hun satte ny personlig rekord med 2½ sekund i forhold til oktober måned, dette indbragte 574 point. Man får point i forhold til verdensrekorden som giver 1.000 point. Herefter stod den på første turen i 4X100 medley, hvor hun sammen med de tre andre svømmede yderligere 660 point på kontoen.

Samme dag stod den på 100 ryg, hvor hun forbedrede sin rekord med 2/10 dele og 571 point. Efter førstedagen lå VAT CPH på sjette pladsen.

Dagen efter stod den på 200 ryg, hvor Caroline var i heat med Mie Ø. Nielsen fra Aalborg svømmeklub, Caroline kæmpede en ulige kamp mod Mie, som var 12 sekunder hurtigere. Caroline gjorde dog alt hvad hun kunne, hun gik 1½ sekund hurtigere end måneden før og scorede 620 point. Hun blev samlet nummer 8 af de 18 startende svømmere, der var kun tre svømmere der var yngre end hende.

brie

Publiceret: 12. Januar 2017 04:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere