Camilla Bendix, Tom Jensen og Mette Horn.
Camilla Bendix, Tom Jensen og Mette Horn.
Foto: Gudmund Thai
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De skrå brædder: Shakespeare som western

Folketeatret fortolker Shakespeares ”De lystige koner”

”De lystige koner”af William Shakespeare blev skrevet i 1500-tallet. I Folketeatrets version er løjerne flyttet et par hundrede år frem til det vilde west. Her er kvinder kvinder med stort K, og mænd drikker whiskey til frokost. Forestillingen kan opleves i MusikTeatret 16. februar kl. 19,30.

Originalt udspiller historien sig i byen Windsor, som på den tid er en lille by uden for London, hvor alle kender alle. Byen i sig selv kan godt ligne en småborgerlig by af i dag.

Plottet spindes rundt om den pensionerede general John Falstaff og hans ønske om at franarre to ædle borgerfruer deres mænds penge. Fruerne får nys om dette og beslutter sig for at narre narren.

Det bliver ekstra sjovt i det øjeblik deres jaloux og forsmåede ægtemænd ufrivilligt bliver indblandet i løjerne. For at intrigen skal fungere optimalt er det vigtigt, at handlingen udspiller sig i et miljø med en meget traditionel og stereotyp rollefordeling mellem mænd og kvinder. Derfor har vi valgt at lægge handlingen til en western-by.

Saftige borgerkoner

Mette Horn og Camilla Bendix spiller fruerne Fjord og Pagh; et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst mens deres ægtemænd, spillet af Jesper Asholt og Kristian Halken, er en smule vindtørre.

Så da den adelige levemand Falstaff, i Tom Jensens skikkelse, gør kur til dem begge på én gang, kribler det i dem. Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet, men har stadig en vis charme i behold, som han selv nærer stor tiltro til.

Under dække af at være fornærmede over, at Falstaff så skamløst forsøger sig hos dem begge, udsætter konerne ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden. De får god hjælp af den ivrige koblerske, Madam Rap (Lisbeth Gajhede), som også bestyrer intrigerne omkring komediens unge par, fru Paghs datter (Sarah Juel Werner) og en række mere eller mindre umulige og latterlige bejlere. De ældres beregnende kærlighedsintriger flettes sammen med kampen for at den unge, uskyldige kærlighed skal sejre. Komediens mænd og koner har modsatrettede interesser, og de driftige koner sætter gang i løjer, der skal sikre, at kvinderne får deres vilje til slut. Så kan mændene lære det, kan de!

brie

Publiceret: 06. Februar 2018 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten