B&U-fægterne bydes velkommen til dagens stævne - der var mange fremmødte.
B&U-fægterne bydes velkommen til dagens stævne - der var mange fremmødte.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De yngste fægtere fik god start på året

Kårde-miniorer fra Albertslund Fægteklub deltog i årets første MM Vision Cup

Tre af Albertslund Fægteklubs (ALF) kårde-miniorer deltog lørdag i det første af årets seks MM Vision Cup stævner. Ved denne lejlighed foregik det i Vipperødhallen med Fægteklubben Flèche som arrangør. I miniorernes kategori var der i alt 14 deltagere, hvor de 11 andre kom fra klubberne i Hellerup, Holbæk, Slagelse, Taastrup og Vordingborg. Der var for alle således god mulighed for at få prøvet kræfter med andre modstandere end de sædvanlige fra træningen.

Ved stævnets afslutning kunne ALF'erne konstatere, at de alle havde leveret resultater der placerede dem i den bedre halvdel: Det blev nemlig til en syvendeplads til Victor Storm Lind, en femteplads til Frej Ellebjerg og en førsteplads til Johannes Andersson.

Da tre af nabo-klubben Taastrups fægtere samtidig tegnede sig for anden- til fjerdepladserne, var Vestegns-klubbernes dominans klar. Klubben håber at der er tale om et mønster, som i årets løb kun vil blive endnu mere tydeligt.

Er man interesseret i at prøve kræfterne med fægtning kan man bare møde op til træning, hver mandag i Tumlesalen på Herstedvester skole kl 16:30 for børn og kl. 20 for voksne. Mere information kan man finde på klubbens hjemmeside www.albertslundfaegteklub.dk

brie

To af ALF'erne i kamp: Victor Storm Lind (venstre) mod Johannes Andersson (højre)
To af ALF'erne i kamp: Victor Storm Lind (venstre) mod Johannes Andersson (højre)
Publiceret: 09. Januar 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere