Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bedre samarbejde om sårbare børn

Signe Hagel Andersen, kredsnæstformand Dansk Sygeplejeråd, Hovedstaden

Vi skal arbejde bedre sammen om et godt børneliv. Sådan skrev to af kommunens tillidsvalgte for hhv. pædagoger og sundhedsplejersker i Albertslundposten i juni måned. Med budgetforliget for 2018 er der lyttet til forslaget.

Kommunalpolitikerne har vedtaget et nyt tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og sundhedsplejersker. Overgangen fra hjem til dagtilbud for sårbare børn skal styrkes. Det skal ske ved at pædagoger og sundhedsplejersker, allerede inden barnet starter i et dagtilbud, mødes og samarbejder med forældrene om barnets start i institutionen. Sådan et samarbejde mellem faglighederne er essentielt i den forbyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn. I samarbejde kan man bedre understøtte hinandens fagligheder og dermed bedre vejlede familierne i, hvordan deres barn stimuleres til trivsel, læring og udvikling. Derfor er vi rigtig glade for forslaget er vedtaget. Vi kan sagtens forestille os flere måder at styrke samarbejdet på. Men med dette vigtige skridt, er Albertslund godt på vej. 

Publiceret: 10. Oktober 2017 10:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere