Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Børn og SFO'er

Vivi Nør Jacobsen
Albertslunder og kandidat for SF til Kommunalvalget
 SFO'erne er omdrejningspunkt for de fleste af Albertslunds børns eftermiddagsliv. Jeg oplever i mine egne børns SFO, at der er faglige medarbejdere, som vil og gør, men ikke altid har de bedste rammer for at kunne. I Albertslund har vi en økonomisk virkelighed, der suger bunden ud af budgetterne over en bred kam. Derfor er det vigtigt, at SFO'erne (og klubberne) får ro til at få de sidste brikker på plads efter skolereformen, som også spiller ind i SFO'ers hverdag. 
 I Albertslund skal vi sikre at: 

- Der er uddannede pædagoger og fagligt kvalificerede medhjælpere i vores SFO'er.

- At der er koordinering mellem skole og SFO, så klassepædagogen kan være bindeled mellem skole og SFO for klassen og den enkelte elev.

At økonomien er stram må ikke betyde, at vi går på kompromis med voksentid og faglighed. For at anerkende den faglighed og for at sikre, det gode grundlag for at træffe beslutninger - med eller uden krav om besparelser - mener jeg, at tillidsvalgte og ledelse fra instruktionerne - SFO'erne - skal inddrages. De kender virkeligheden. De ved hvor det er muligt, at tænke på tværs og gøre noget anderledes. Men det politiske ansvar er politikkernes. Derfor skal inddragelsen ske tidligt - og som en del af en plan. Og ikke som rosinen i pølseenden ved en høring, hvor det meste er låst. 

 En sådan proces vil også kunne give en øget indsigt til de politikere, som træffer beslutningerne. Og sikre den anerkendelse af den forskel, pædagogisk fagligt arbejde gør for vores børn.

Publiceret: 25. Marts 2017 08:49
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere