Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Børnene er vores fremtid - giv dem en ordentlig opvækst

Dennis Schmock (Rad.), medlem af kommunalbestyrelsen:

BUPL har netop udgivet en rapport om alenetid på 0-5 års området. Rapporten fortæller, at pædagoger i Albertslund i bekymrende omfang, oplever at være alene med børnegrupper.

78 procent af pædagogerne oplever at være alene med børnene, og 45% oplever at være alene i mere end en halv time. Det i sig selv er måske ikke bekymrende, men når man senere i rapporten læser, at flere af kommunens pædagogerne oplever at være i deciderede uforsvarlige situationer, på baggrund af alenetiden.

Som en pædagog udtrykker: ”Jeg er alene fra kl. 13 med 10 vuggestuebørn”.

Det er på mange måder ikke godt nok.

På papiret ser alt jo fornuftigt ud i Albertslund. Men sandheden er at medarbejdere bliver syge, skal deltage i møder med videre. Det er ikke rimeligt overfor hverken børn eller medarbejdere, at der kan være 10 vuggestuebørn til en voksen.

Vi vil i Radikale Venstre investere massivt i børnenes opvækst. Fra Christiansborg arbejder Radikale Venstre på, at afsætte en milliard om året frem til 2025. I Albertslund alene vil det betyde 23 ekstra pædagoger.”

“Lokalt vil vi fastsætte minimumsnormeringer. Ikke bare den slags der ser pæne ud på et stykke papir, men reelle normeringer hvor der er mindst en medarbejder per fire vuggestuebørn/dagplejebørn og en medarbejder til stede per syv børnehavebørn.

Har vi penge til det? Ja, det har vi, men det kræver benhårde prioriteringer. Kommunen kan ikke samtidig havde en af landets dyreste administrationer og understøtte forskellige projekter og ting der ikke har med kommunale opgaver at gøre. Vi mener vi skal prioritere kommunale kerneopgaver. Det er borgernær velfærd. Ikke prestigeprojekter.

“Det er vores håb, at børns baggrund ikke afgør deres fremtid. Lad os investere i vores fremtid – vores børn.

Publiceret: 30. Marts 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere