Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Budgettes taber er den store sponsor

Jørgen Andreassen, Kandidat for Venstre til kommunalvalget
I marts 2012 gik borgmester Steen Christiansen i pressen og lovede 2.000 nye arbejdspladser i Albertslund.  
Det er mere end 5 år siden – og jeg har søgt med lys og lygte for at finde ud af hvad der er sket siden – og det er ikke lykkes. 
Nu er budgettet for 2018 så vedtaget, og til min rædsel ser jeg, de mange arbejdspladser endnu engang er blevet til flotte ord og budskaber om snarlig bedring – men der er altså intet sket i mere end 5 år. 
Erhvervsstrategien som er afsættet for at kende sit erhvervsliv og fremtidige tiltag, er forudsætningen for arbejdspladserne, og den får 4 linjer i budgettet, som er på 11 sider. 
Det er skandaløst, at grundlaget for fremtidens arbejdspladser bliver nævnt som et appendiks i budgettet – og tilmed bliver nævnt som et område, som man vil begynde at kigge på i 2018. 
Borgmesteren har haft 5 år til at få en strategi, sat pejlemærker for erhvervslivet i Albertslund – og dermed arbejdspladser til borgerne fra byen – men der sker ingenting.  
Der er åbenbart heller ingen af støttepartierne til budgettet der har interesseret sig for andet end at få fordelt pengene. 
Derfor er det så vigtigt at fortælle byens borgere – og snart også vælgere – at vi stadig er nogle der har øje for sponsorerne til ”festen” – og hvis ikke vi plejer dem, så bliver ambitionen for denne kommune fladere end et stykke rugbrød med leverpostej….

 

 

 

Publiceret: 07. Oktober 2017 14:16

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere