Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En aften - syv fortællinger

M. Schmalstieg, Fosgården 16, skriver om "Historier fra Lunden”:

I små grupper vandrede vi til syv rum, indrettet på forskelligt måde, så der opstod en intim atmosfære.

I hvert rum en ny fortæller, en forskellig måde at fortælle sin historie. Lige så snart vi betrådte rummet var alle sanser rettet mod fortælleren.

Vi blev ført til det lille lilla hus og hørte om udfordring, ensomhed og fejl. Rejseberetningen fra Egypten gav os grin og gys. Stilheden, den endelige, gav tårer i øjnene og vi listede lige så stille ude af rummet til den skjulte fortællers sang.

Legetøjet gav os noget at tænke over og den sidste fortæller fik ordet kærlighed til at blive til én ven.

Sammen med deres dygtige instruktør og professionelle fortællere lavede syv unge mennesker fortællingerne fra Lunden. En speciel og fantastisk rejse gennem unges univers og det, der beskæftiger og berører dem.

Stor tak til Ungecenter Albertslund som gav os denne oplevelse.

Publiceret: 03. April 2017 21:19
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere