Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Facaden slår revner…

Allan Høyer
Kommunalbestyrelsesmedlem (DF)
Albertslund kommune.

Det er ikke kun facaden på sundhedshuset der slår revner, også den ræverøde S/SF facade ser ud til at krakelere. Med valgforbundet R, Ø, Å er der i hvert fald sendt et klart signal om at der ønskes noget andet.

Enkelte fremtrædende socialdemokrater har åbenbart for længst lugtet lunten og forlader den synkende skude i forbindelse med valget. Tilbage sidder borgmesteren som åbenbart håber på en stemme for hver en rotte som springer rundt i byen, men så kan det jo heller ikke gå helt galt.

Det kommende kommunevalg kommer til at omhandle, om vi vil have fortsatte forringelser eller fornuftige og kloge forandringer i byen. Dansk Folkeparti ønsker også en ny politisk kurs. Vi er klar til valgkamp med et stærkt politisk program, og vi står gerne forrest på broen, når den nye skude forhåbentlig stævner ud fra Rådhusdammen den 1 januar 2018.  R, Ø, Å hvor skal skabet stå?

Publiceret: 27. Marts 2017 08:24
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere