Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Folkeskolen og skolereformen

Lars A. Clark, kandidat for Socialdemokratiet:

Folkeskolen er en skole for alle og dermed menes der at folkeskolen skal kunne rumme mange forskellige børn. Det betyder også at vi skal fokusere på at løfte de svage børn, men samtidig skal vi også give de stærke elever udfordringer.

Der er ingen tvivl om skolerne i Albertslund stadig skal arbejde på at hæve elevernes faglige niveauet inden for dansk, matematik samt natur og teknik. Det kan man gøre ved at lave skolerne til profilskoler, et sådan initiativ har jeg som skolebestyrelsesformand været med til at i gang sætte på Herstedvesterskole.

Ideen ved profil skoler er at den profil man vælger kommer til at skinne igennem i de fleste fag og derved opnår man en større sammenhæng i undervisningen og samtidig fokusere man specielt på de områder hvor eleverne skal fagligt skal hæves. En profilskole vil også være et attraktivt alternativ for de forældre der ellers havde tænkt at sætte deres børn i en privatskole.

Teknologi og naturfag er en vigtig del af elevernes kompetencer og derfor er det afgørende for om de klarer sig godt. Skal man efter folkeskolen læse videre til fx butiksassistent så kræver det både erhvervsøkonomi og kendskab til IT, skal man være tømrer så kræver det gode regnekundskaber og kendskab til Cad programmer. Et samarbejde på tværs af folkeskoler, ungdomsskolen, klubber og foreninger om at oprette et innovativt teknologiværksted, hvor de unge kan komme og afprøve ideer, får hjælp eller sparring, kunne hjælpe vores unge til at få et fagligt højere niveau og skabe interessen for uddannelse.

Man kunne placere en sådan innovativt værksted i fx det gamle kærnehuset og man kunne sikkert finde støtte hos erhvervslivet i Albertslund.

På Herstedvester skole har vi i skolebestyrelsen i samarbejde med lærer og pædagoger formået at lave en del af skoledagene kortere for indskolingen. Vores indtryk er at børnene trives bedre med en kortere skoledag, men det er ikke kun skoledagen længde vi i den kommende periode skal se på, fx mobning vil være højt prioriteret i den kommende periode – men på den lange bane skal man nok se på skolereformen og revidere den.

Publiceret: 17. November 2017 08:25

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Valget netop nu