Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: For filan da, socialdemokrater

Nikolaj Gunnarson, lærer:

4 ud af 5... det kan bare ikke passe!

Jeg kigger forundret på resultatet af kandidattesten, som jeg netop har taget - 4 ud af top 5 er socialdemokrater. Jeg tager den igen - bare for at blive bekræftet i min vantro... den er god nok.

Kommer jeg så til at stemme socialdemokratisk? Det kommer jeg under ingen omstændigheder til at gøre. Hvordan kan jeg stemme på et parti, som ikke lader mig arbejde under en overenskomst. Helt historisk, er mine løn og arbejdsforhold, som lærer, reguleret af en lov og ikke som et resultat af en overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter.

Lov 409 blev gennemført af en socialdemokratisk ledet regering - fordi de ville det sådan! Hvordan socialdemokraterne kunne stå i spidsen for det forløb, som endte ud med lov 409 - det forstår jeg stadig ikke.

Personlig kender jeg ingen lærere, som vil stemme socialdemokratisk - som i slet ikke nogen. Til gengæld kender jeg en del menige socialdemokratiske medlemmer og også enkelte kandidater, som ikke er stolte af det - men ingen tør sige det højt... og slet ikke proklamere, at de vil arbejde aktivt for at lærerene igen skal arbejde under en overenskomst.

Så kære socialdemokratiske kandidater, hvis jeg skal overveje at stemme på netop dig - ja, så skal du vise mod!

Publiceret: 19. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt