Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fra fritidsklub til misbrugscenter – hvad er logikken?

Claus Rasmussen, Næstformand for Venstre Albertslund

Da kommunalbestyrelsen med et smalt flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, og Radikale Venstre i 2016 besluttede at lukke Klub Kærnehuset, blev der i debatten aldrig givet et svar på, hvad kommunen så ville bruge lokalerne til, da lejeaftalen var uopsigelig frem til år 2025.

Det første forslag til brugen af lokalerne kom fra en forældregruppe. De havde et gennemarbejdet forslag til hvorledes de unge kunne forsætte i Kærnehuset i et nyt og spændende koncept.

Borgmesterens modtræk var en kommunalbestyrelsesbeslutning om ikke at støtte et privat klubtilbud i kommunen. Dette havde kun et formål, nemlig at afvise forældregruppens forslag om at videreføre klubben uden sagsbehandling af forslaget. Meget udemokratisk og groft negligering af aktive borgere.

I sommeren 2017 meddelte kommunen grundejerforeningen i Godhåbsparken, at Kærnehuset var udlånt til en pakistansk forening som ville bruge det som lektiecafe. En overraskende beslutning som tilsyneladende blev taget af forvaltning på en varm sommerdag. I dag er flere beboer i tvivl om det er en lektiecafe eller koranskole der praktiseres, men da kommunen har tilsynspligten vil jeg formode at dette er under kontrol?

Kærnehuset som misbrugscenter forsøgte kommunen at få etableret i alt ubemærkethed. Det fortvivlende i forslaget er, at det placeres i et beboelsesområde. Forslaget vidner om manglende forståelse for den enkelte misbrugers situation samt en berettiget utrygheden hos naboerne i Godthåbsparken.

De fleste misbrugere ønsker en diskret behandling. Men nu udstiller borgeren sig selv som misbruger når man henvender sig på lokaliteten. Det vil sikkert afholde nogle misbrugere fra den nødvendige hjælp.

Dernæst er det kendt, at naboer til et misbrugscenter er mere udsat for kriminalitet m.m. og det skaber selvfølgelig mere utryghed i nærområdet.

Da området omkring Kærnehuset har mange gode udendørsfaciliteter, (bold og tennisbaner, minigolf, svømmeanlæg samt et pizzeria) hænger mange unge ud omkring Kærnehuset. Jeg kan ikke se ideen i, at der nu skal tiltrækkes misbrugere til dette ungdomsmiljø med de risici dette indebærer. 

 

Vi er vidner til en hel grotesk og udemokratisk proces i Godhåbsparken.     

               

Ja - til at Kærnehuset kan danne rammer omkring de unge, de ældre, en fritidsklub eller fx sportsklub.

Nej - til et Misbrugscenter i et bolig område. Det skal ligge i Sundhedshuset som det er bygget til.

 

 

 

Publiceret: 12. April 2018 18:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten