Arkivfoto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: HOFOR viderefører de eksisterende aftaler

Astrid Skotte, pressechef i HOFOR

Kære Hanne Mortensen,

Du har ret i, at det fortsat er vandforsyningen, der skal stå for vedligeholdelsen af dine private stikledninger. Hvis du altså ønsker det.

Vandforsyningen i Albertslund er blevet en del af HOFOR (som Albertslund ejer sammen med syv andre kommuner), og HOFOR er i dag kommunens vandforsyning.

Derfor er det HOFOR, der har overtaget alle de opgaver, som Albertslunds vandforsyning tidligere stod for.

For god ordens skyld opdaterer vi den eksisterende aftale om vedligeholdelse af de private stikledninger, så aftalen indeholder de rigtige navne. Siden aftalen blev indgået mellem kommunen og den enkelte grundejer, er mange borgere flyttet og nye kommet til.

Også det får vi nu styr på, så aftalerne er rigtige.

Men selve aftalen (og vores service) er den samme som hidtil, idet der er tale om en videreførelse af den eksisterende aftale. Alligevel er det klart, at du og andre grundejere skal kende aftalens ordlyd, og vi sender derfor aftaler og information ud til alle grundejere i Albertslund.

Publiceret: 15. Februar 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere