Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvad er planerne med idrætten i Albertslund?

Carsten Boje Larsen, Horsholmstræde 2

Åbent brev til formand for Kultur- og Fritidsudvalget Hediye Temiz

Kære Hediye Temiz

I dag er det 100 dage siden, at du tiltrådte som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Jeg tænker, at det er et meget spændende og udfordrende hverv, du selvfølgelig har gjort dig nogle tanker om og har planer for.

Jeg er og har været meget aktiv indenfor sportens verden i Albertslund, og idræt ligger mig meget på sinde.

Jeg vil derfor høre dig hvilke nyskabelser, du vil arbejde på indenfor idræt i Albertslund?

Jeg vil også gerne høre, hvilke planer du mere konkret har for følgende:

Er der planer for, hvordan Albertslund skal bidrage til Danmarks Idræts Forbunds kampagne ”Bevæg dig for livet”?

Er der planer for et tværfagligt samarbejde om idræts- og friluftsfaciliteter med vores nabokommuner?

Danmarks Idræts Forbund mener, at en facilitetspolitik indenfor idræt vil give mere idræt for pengene. Hvad tænker du om dette, er der planer i den retning?

Jeg ser frem til at høre om dine planer.

Publiceret: 09. April 2018 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten