Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvad har kommunaldirektøren fortalt borgmesteren?

Frede Vestergaard, Borgager 54:

Anlægskontrakterne for letbanen er nu skrevet under. Uden at der har været en offentlig debat om projektet i de fleste af de 11 kommuner, der er med i projektet. Det er synd, for den har sin pris i form af færre penge til rådighed til varme hænder, skoler og plejehjem.

Staten har trukket sig fra letbanen med bred enighed i Folketinget. Staten betaler 1,8 mia. kroner af anlægsudgifterne, som er budgetteret til 6,2 mia. kroner. Det bliver utvivlsomt overskredet, men overskridelsen vil kommunerne og regionen være alene om at dække. Oven i kommer flytning af kabler og rør langs Ring 3 for mindst 1,5 mia. kroner, som skal betales af forbrugerne over taksterne på vand, spildevand, og telekabler. Bagefter kommer underskuddet på driften, som kommunerne og regionen er alene om at dække. Borgmester Ole Bjørstorp, Ishøj, indrømmede frimodigt i et interview i Berlingske den 9. januar, at projektet vil give underskud. Det er ærlig snak. Han mente imidlertid, at underskuddet vil være en fordel, fordi - mente han - at man ikke kan lukke en letbane, når skinnerne ligger der på samme måde, som man kan lukke en busrute. Det kan man nu i øvrigt godt. Der er lukket mange baner i tidens løb.

Man er allerede i regionen begyndt at overveje, hvilke busruter, der skal nedlægges - i følge Amagerbladet fra den 23. januar - for at få råd til letbanen. Et forslag fra Region Hovedstaden taler således om, at den hurtige S-bus mellem City og Dragør skal nedlægges. Resultatet af letbanen bliver altså lukkede buslinjer andre steder i regionen. Derfor kan det meget vel være, at biltrafikken netto vokser som konsekvens af letbanetoget Og ingen taler om, at der bliver trafikpropper på Ring 3 i flere år, når arbejdet går i gang. Eller hvor mange der vil bruge letbanetoget?

Det vil være lige så hurtigt at tage S-toget fra hhv. Ishøj St. og Glostrup St. til Lyngby, om ikke hurtigere, end at tage Letbanetoget. Det skal passere 60 lysregulerede kryds mellem Ishøj og DTU i Lyngby. Med et tog hver femte minut hver vej - altså et tog for hver 2,5 minutter - bliver det svært at komme hurtigt gennem stærkt befærdede kryds, tænk bl.a. på krydset mellem Ring 3 og Roskildevej i Glostrup og krydset ved Frederiksundvej i Herlev. Letbanetoget er desuden ufleksibelt, fordi det kører på skinner, mens en bus kan køre uden om forhindringer. Man kan ikke tage cyklen med letbanetoget. Det vil være lige så hurtigt og meget billigere at satse på hurtige specialbusser og lige så komfortabelt, hvis vejen er helt plan og uden bump.

I øvrigt er det forudsat at Glostrup og Herlev S-togsstation flytter nærmere Ring 3. Det er et projekt til over 700 millioner kroner, men staten vil ikke betale. Bliver de ikke flyttet, er der 15 procent færre passagerer, der vil stige om til letbanen. Alligevel indgå disse passagerer i letbanens billetindtægt

Det er mærkeligt, at vestegnspolitikerne er så forhippede på at få lagt togspor på Ring 3. De henviser til rapporter fra konsulentfirmaet Incentive og Copenhagen Economics, der taler om mange nye arbejdspladser og mange nye borgere langs banen, men det er ikke som en isoleret effekt af letbanen, selv om rapporterne af politikerne bliver brugt som argument for, at det er letbanen, der er årsagen. I øvrigt har Letbaneselskabet selv betalt for dem, og man får hvad man betaler for. Revisionsfirmaet Ernst & Young tager selv forbehold for, hvad de skriver i en ny, såkaldt finansiel risikoanalyse. Alligevel bliver den brugt som en blåstempling af projektet økonomien.

Torsdag den 22. marts var der et indslag om letbanen i Detektor på DR2.

Det bestod i hovedsagen af et interview med formanden for 11 vestegnkommuners samarbejde om letbanen, kaldet Borgmesterforum. Gladsaxes borgmester Trine Græse skulle forklare, hvorfor vestegnsborgmestrene sammen med Region Hovedstaden har vedtaget Hovedstadens letbane, et projekt som giver et samfundsøkonomisk tab på 8,4 mia. kr.  Det er et projekt, som Produktivitetskommissionen tilbage i 2014 kaldte det dårligste infrastrukturprojekt, som er vedtaget mellem 2002 og 2013.

De høje anlægsomkostninger og de store årlige driftsunderskud vil øge de offentlige udgifter og/eller suge penge ud af den øvrige kollektive transport og anden offentlig service. Og det mangeårige driftsunderskud kommer hele regionen og ikke bare de 11 letbanekommuner til at dække.

Trine Græse blev foreholdt udtalelser om, at det er et ekstremt dårligt projekt.

I Indslaget var der bl.a. et klip med professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau, der kaldte letbanen ”en exceptionel dårlig investering”. Så dårlig, sagde han, at kommunerne og regionen burde takke nej til letbanen, selv om de fik den foræret.Trine Græses forsvar var i første række de to konsulentrapporter, som Letbanen har købt og betalt fra hhv. Incentive og Copenhagen Economics.

Konsulentrapporterne stiller en mængde boliger, arbejdspladser og vækst i udsigt langs letbanen i de kommende år. Der står ingen steder, at det er en effekt af letbanen langs Ring 3, men rapporterne er formuleret sådan, at politikerne – hvis de ikke nærlæser formuleringerne - kan gå ud og argumentere for, at letbanen vil medføre en række gunstige virkninger. Trine Græse blev helt klædt af gennem den høflige og velforberedte interviewers spørgsmål.

Hendes sidste skanse var, at der er nogle sidegevinster, som ikke er medregnet i det samfundsøkonomiske regnestykke.

Transportøkonomen Jonas Herby var i 2010 som ansat i konsulenthuset COWI med til at beregne det samfundsøkonomiske underskud på 8,4 mia. kroner. I dag er han ansat i CEPOS, og han har beregnet, at de omtalte sidegevinster beløber sig til cirka et hundrede millioner kroner. Det vejer ikke tungt i forhold til 8,4 mia. kroner. Jonas Herby opfordrer til at droppe letbanen.

Man må spørge, hvor embedsværket omkring de 11 omegnsborgmestre og regionsrådsformanden har været i denne proces. Letbanen er båret frem af politiske drømme og store visioner.  Men der har tydeligvis ikke været bremseklodser i det administrative system, der har holdt igen og har givet politikerne modspil.

Har de 11 kommunaldirektører samt regionsdirektør Hjalte Aaberg fortalt deres politiske chefer, at et samfundsøkonomisk underskud på 8,4 milliarder kroner er ensbetydende med færre varme hænder på plejehjemmene, besparelser i skolerne og på hospitalerne samt på den kollektive trafik i de næste mange år.

Hvad har Albertslunds kommunaldirektør Jette Runchel fortalt Borgmester Steen Christiansen?

Med mindre hun talte mod bedre vidende, har Trine Græses kommunaldirektør Bo Andersen svigtet.  Den 31. januar sagde Gladsaxes borgmester på et kommunalbestyrelsesmøde stik imod fakta:

”Alle rapporter siger det her er en god samfundsøkonomisk investering”.

I Regionsrådet har det også knebet med fakta.

I et bilag til mødet i Region Hovedstadens forretningsudvalg 10. oktober 2017 står der i et notat "Q&A om Hovedstadens letbane" under overskriften "Hvorfor en Letbane og ikke hurtige busser i eget spor (BRT)", at "Letbanen er den bedste tekniske og samfundsøkonomiske løsning langs Ring 3 i de københavnske omegnskommuner".

Men det er stik imod de beregninger, der foreligger. Alligevel har Hjalte Aaberg som øverste embedsmand lagt et sådant notat frem for politikerne. De menige kommunal- og regionsrådsmedlemmer har fuldtidsarbejde ved siden af, og har derfor ikke særlig god tid til at sætte sig ind i komplicerede sager.

I et ministerium kan der være en stærk minister, der forsøger at følge politiske mål til kanten af det rimelige. Men så er der en departementschef med kolleger, som har til opgave at holde igen. Men sådan er det åbenbart ikke i kommunerne og regionen. Der kan selv dårlige ideer blive til virkelighed. Så spørgsmålet er: Hvem beskytter borgerne mod urimeligt dyre beslutninger i kommuner og regioner, når embedsværket svigter?

Den omtalte Detektor-udsendelse ligger stadig på DRs hjemmeside

Publiceret: 26. Marts 2018 13:42

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten