Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvorfor går Enhedslisten efter borgmesterens løn?

Stig Larsen, kandidat for Enhedslisten

 

Det er nu kommet frem i flere medier, at Albertslunds borgmester Steen Christiansen får en overordentlig god løn. Han er faktisk højere lønnet end landets statsminister. Det er til gengæld ikke nyt, at Enhedslisten finder den høje aflønning eller dobbeltløn uanstændig. Enhedslisten har i flere år forsøgt at standse denne politik. Senest fik vi vedtaget i kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes en politik for at standse dobbeltløn, men intet er sket med Steen Christiansen ved roret.

Men er det ikke ok, at vi betaler for det gode arbejde, er der så nogen som spørger.

Forskellen mellem rig og fattig stiger og stiger i Danmark. På 20 år er forskellen mellem direktøren og den LO-ansatte steget fra 7 gange til 35 gange en almindelig arbejders løn. Danmark er det land i Norden med flest fattige voksne og flest fattige børn, og vi har rekord mange som bor på gaden. Når politikere begynder at tildele sig selv løn og privilegier efter denne målestok, så fjerner de sig mere og mere fra almindelige menneskers liv. Mennesker, hvis interesser de er valgt til at varetage.

I Enhedslisten har vi derfor indført ordninger til at modvirke denne udvikling. For ansatte og fuldtidspolitikere er der en rotationsordning, som gør, at man kun kan sidde mellem 8 og 11 år. Desuden er der enhedsløn, så man som fuldtidspolitiker betaler partiskat, så man har en almindelig løn.

Også fritidspolitikerne i kommunerne betaler en tredjedel før skat til partiet, fordi vi mener, at ingen skal være i politik af økonomiske årsager. Her er der til gengæld ingen rotation. Så en borgmester fra Enhedslisten vil aldrig komme til at tjene over 1,6 mio. om året.

Publiceret: 16. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Valget netop nu