Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: I Albertslund mangler vi altid penge

Henning Lindhardt, Kvædehaven 24

Nu begynder det årlige budgetcirkus. Borgmesteren toner fra i AP med ansigtet i meget alvorlige folder. Der mangler en masse penge, for at budgettet næste år kan hænge sammen. Det burde ikke komme som den helt store overraskelse. I Albertslund mangler der altid penge. Som sædvanlig står og falder budgettet med hvor mange penge kommunen modtager som ”særlig vanskelig stillet kommune.”

Nu skal man i gang med en spareøvelse. Der vil komme de sædvanlige hyl og skrig fra dem, der bliver ramt af besparelser. Langt de fleste besparelsesforslag vil blive trukket tilbage igen. Det er da en flink borgmester, vi har. Det er ren taktik.

Borgmesteren er bekymret over de mange penge, der bliver overført fra det østlige Danmark til det vestlige. En bekymring jeg deler. Men at der bliver overført penge fra øst til vest vil fortsætte, og det kan blive værre endnu, så længe partiet Venstre har så stor del af deres vælgere i Jylland.

Til gengæld må vi glæde os over, at vi i Albertslund nyder godt af Hovedstadsudligningen. Det forbigår Steen Christiansen nu i tavshed.

   

Publiceret: 09. August 2017 08:19
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere