Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Integrationsministeren må forklare alkoholforbud

Kenneth Kristensen Berth (DF), valgt i Taastrupkredsen:

Et boligkvarter i den sydvestlige del af Albertslund Kommune er nu tørlagt for alkohol. Det kunne man læse i Den Korte Avis den 16. maj. Her skriver en lokal beboer i et læserindlæg, hvordan han forsøgte at købe en øl hos den lokale købmand, men fik at vide, at alkohol ikke længere var en del af sortimentet på grund af ”det er religionen, du ved”.

Det er selvfølgelig vanskeligt som politiker at blande sig i, hvilke varer en lokal købmand skal føre, men det er nu alligevel tankevækkende, at vi er derhenne, hvor købmænd og kioskejere begynder at afstå fra at sælge alkohol med henvisning til islam.

Det er også derfor, at jeg i et skriftligt spørgsmål til integrationsminister Inger Støjberg har bedt hende forholde sig til at forbudstiden nu er genindført i en del af den dansk kommune.

For uanset at jeg ikke som folkevalgt kan tvinge en forretning til at føre en bestemt type varer, så siger det alligevel en del om, hvor langt ude vi er, når man som beboer skal opleve, at den lokale købmand tager øl ud af sit sortiment for at tækkes en speciel religion.

Det siger noget om, at tiden er inde til at gøre noget drastisk ved indvandringen til Danmark, så vi ikke får flere steder i landet, hvor det er islamiske regler og love, der nyder fremme og ikke dansk kultur og værdier.

Det er nemlig læren af sagen om den lokale købmands ølforbud. Vi skal effektivt have stoppet indvandringen til Danmark, hvis vores samfund ikke skal ødelægges.

Og så vil jeg da i øvrigt stærkt opfordre borgerne i lokalområdet til at stemme med fødderne og undlade at handle hos den lokale sharia-købmand, så man derved kan sende det klare signal, at i Danmark, der skal danske normer og regler gælde – ikke islamisk lov.

Publiceret: 18. Maj 2017 13:03
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt