Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lukkeuger i klub og SFO rulles tilbage

Birgit Hauer og Mehmet Kücükakin, kandidater for SF til KV17:

SF har aldrig været fan af lukkeugerne på vores SFO'er og i vores klubber. Men i sidste års budget var vi med til at vedtage lukning i to uger om sommeren.

Vi mente, det var rimeligt, fordi de to uger lukning skete med en forsikring om, at der ikke tages voksen-timer fra børnene i årets øvrige uger.

Som sagt var det for os ikke en optimal løsning, men da der er tale om nogle uger, hvor vi har et forholdsvis stort beredskab i forhold til det antal børn som kommer i klub/SFO, var vi med på at se, om vi kunne få det til at fungere.

Og ja, en stor del af årsagen var, at der skulle spares penge. Og vi betingede os, at der skulle ske en evaluering af lukkeugerne, Den evaluering ligger nu klar.

Evalueringen viser med al tydelighed, at lukkeuger ikke vil komme til at fungere godt.

Og derfor er det godt, at lukkeugerne igen er væk, så forældre slipper for, at det helt urimelige krav om at fastlægge sommerens ferie i januar.

Et andet eksempel er, at syv børn mødte frem uden at være forberedt på, at deres egen institution var lukket. Man havde informeret grundigt, men det kan ikke undgås, at lukkeuger vil skabe usikkerhed for børnene.

I SF er vi glade for, at vi fik rullet tilbage, og ikke mindst at vi fik rullet selve besparelsen tilbage, så de 1,6 mio. kr., der skulle spares, er tilbage på SFO'ernes og klubbernes budget.

Børnenes institutioner bør være åbne, når familierne har behov for det.

Vi i SF er glade for de fingeraftryk, vi har sat på budgettet i år.

Publiceret: 12. Oktober 2017 12:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt