Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Man skal ikke blive gammel i Albertslund

Bente Jensen, Valnøddegården 25:

Jeg er en skuffet gammel dame. Man skal nemlig ikke blive gammel i Albertslund. Man skal kunne cykle eller køre bil.

Hvor jeg bor, kører der kun en bus linje 143, og den kører kun hver halve time. Skulle man være så heldig, at man skal noget en aften eller en søndag, så kører der kun en bus hver time.

Skal man for eksempel til Badesøen, stadion eller til svømmehallen på Nyvej, så skal man være rimeligt godt gående. Det vil kræve, at man kan gå cirka 1,2 kilometer frem og 1,2 km tilbage til en bus.

Ikke desto mindre har Ældreidræt tilladt at afholde forskellige arrangementer der.

De fleste kommuner har en servicebus. De fleste kommuner har gode ældreboliger. Flextrafik fås kun hvis man er virkelig handicappet, og ikke fordi man er halvblind og har lidt balanceproblemer.

Ældrerådet ofrer ressourcer på besøgsvenner til ensomme ældre, det var måske bedre at de var mere bestemt overfor byrådet, og bad dem om at sørge for, at de ældre kunne komme rundt i kommunen, og gøre det muligt at gæster ikke skal stå ved stationen en halv eller hel time.

Publiceret: 13. Juni 2017 14:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt