Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Oversvømmet viadukt

Hanne Franke Mortensen, Borgager 48:

Sådan har viadukten under Egelundsvej ved Vestcentret set ud i flere dage. Ristene er tilstoppede, og da der aldrig bliver renset, forekommer det igen og igen.

Da vi i går benyttede “Giv et praj” for at gøre opmærksom på problemet, blev vores praj afvist, da “det ligger udenfor Albertslund Kommunes ansvarsområde”, som det er formuleret i kommunens svarkommentar. Det anføres yderligere, at man - hvis det er muligt - vil videresende vores praj til den rette modtager.

Hvis Albertslund Kommune ikke er ansvarlig, hvem i himlens navn er det så? Det kan da godt være, at kommunen har udliciteret renholdelses- og vedligeholdelsesopgaverne til eksterne leverandører, men det fratager vel ikke kommunen for ansvar.

Hvorfor fortæller kommunen os ikke, hvem man mener er ansvarlig? Som vi skrev i vores praj, trænger viadukten til at blive renset op og “forskønnet”: Trappen op til Egelundsvej (busstoppested) er defekt, det flyder med affald, ukrudtet står meterhøjt og det ligner noget, der er løgn. Og nu også møgbeskidt vand.

At det er en sti, der – foruden af os, der bor her – dagligt benyttes af rigtig mange, bl.a. af skolebørn og andre brugere til Stadion og i sommermånederne også af besøgende i Badesøen, gør det ikke mindre presserende at få viadukten bragt i en rimelig stand.

Publiceret: 07. August 2017 09:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt