Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Rigtigt at Konservative gik med i forliget

Henning Lindhardt, Kvædehaven 24

Indtil videre er kommunalbestyrelsen I Albertslund sammensat således, at der er 15 ”røde mandater” og 6 borgerlige. Derfor er det utopi at forestille sig, at de borgerlige kan få meget væsentlig indflydelse på det kommunale budget. De borgerlige partier skal således hvert år vurdere, om de vil indgå i et budgetforlig og få nogen indflydelse eller de hellere vil stå udenfor og hæve partifanen.

I mange kommuner er der tradition for meget brede budgetforlig med alle partier, men det gælder ikke Albertslund. I budgettet for 2018 valgte Det Konservative Folkeparti at gå med i et budgetforlig, hvorimod Venstre og DF ikke var med.

Efter min bedste vurdering var det en helt rigtig beslutning, at Konservative valgte at gå med i et forlig. Det var det, fordi partiet fik indføjet nogle ting, der ellers ikke var kommet med. Jeg tænker blandt andet på et skattestop, gældende foreløbig for tre år, for kommunale skatter. Det er meget usædvanligt. Jeg har ingen erindring om, at det nogensinde er sket før.

Et skattestop er meget vigtigt i en kommune, der i løbet af fem år har sat skatten op to gange. Det havde naturligvis været bedre med en direkte nedsættelse af den kommunale skat. Men det sker, ikke så længe de socialistiske partier har et overvældende flertal.

Vi må samtidig glæde os over, at ejendomsskatterne er fastfrosset på 2015 niveau, hvilket først og fremmest skyldes en konservativ indsats.

Dem der kender mig bliver næppe overrasket. Jeg stemmer på Det Konservative Folkeparti.

 

Publiceret: 16. November 2017 10:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt