Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sociale medier

Jasnoor Kaur, elev i 6.e, Herstedøster Skole:

Jeg, som ikke er på de sociale medier, synes det er spændende at sætte mig ind i dette emne. Der er både gode og dårlige ting ved at have sociale medier. Jeg tror, hvis der er regler for sociale medier, kan man undgå mobning. Jeg vil foreslå nogle regler her i teksten.

“Man kan kommunikere tværs over landet”, siger en lærer fra Herstedøster Skole. Hvis man ikke tør at sige noget ansigt til ansigt, kan man skrive det til hinanden, og det er positivt viser en undersøgelse fra mobil.nu.

Facebook har en positiv indvirkning på selvtilliden, siger amerikanske forskere.

Sociale medier kan forstærke identitet, fællesskab og muligheden for at udtrykke sig selv, siger The Royal Society for Public Health and the charity Young Health Movement.

Nogle folk lægger billeder af deres kroppe på internettet, og det gør at dem der har set billedet tænker på, hvorfor de ikke har lige præcis den krop. Det øger brugernes angst og folk bliver ved med at tænke på billederne af de kroppe som de har set på de sociale medier.

The Royal Society for Public Health and the charity Young Health Movement har også fundet ud af at man kan få angst, depression, søvnbesvær, mobning og FoMo (Fear of missing out) ved at bruge for meget tid på sociale medier.

Instagram kom på den negative førsteplads, hvor man finder ud af at Instagram kan skade ens kropsbillede, øge ens FoMo og have en skadelig effekt på søvnen det siger The Royal Society for Public Health and the charity Young Health Movement.

Her er et par regler til børn og voksne:

Læg ikke noget på nettet, som du ikke er glad for.

Kontakt ikke folk, du ikke kender.

Anmeld eller blokér folk som irriterer dig.

Hvis du er voksen skal du blive venner med dit barn eller omvendt barnet skal blive venner med dine forældre.

Lav regler for hvad man må på de sociale medier.

Når man skal spise skal mobilen væk.

Mobilen skal være væk når man skal sove eller den skal ihvertfald være lydløs.

Mobilen skal være væk, når man laver lektier.

Jeg synes at man skal lære, de her regler i folkeskolen.

Publiceret: 25. Marts 2018 16:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten