Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svar til Bente Jensen

Carsten Wittus, formand for Ældrerådet, Ravnens Kvarter 7:

Som formand for Ældrerådet vil jeg gøre opmærksom på, at du i sidste afsnit af dit debat indlæg blander Ældresagen og Ældrerådet sammen.

Ældrerådet har ikke noget at gøre med besøgsvenner - selvom vi giver plads til en omtale af dette i bladet 60+ - dette er helt arrangeret af Ældresagen, som er en forening i Albertslund.

Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at Ældrerådet er helt enig med dig i, at vi bør have bedre muligheder for at ældre borgere kan komme rundt i vor kommune. Vi har flere gange har rejst dette ønske for de kommunale politikere, men altid fået svaret, at det vil blive alt for dyrt for kommunen.

Det påstås, at det vil koste ca. 1 million kroner om året at have f.eks. en Servicebus.

Så selvom vi hedder Ældrerådet, kan vi som råd ikke gøre andet end at rejse ønsket om bedre transportmuligheder igen og igen for vore politikere – måske er der mere lydhørhed i år, hvor der er valg til kommunalbestyrelsen.

Jeg håber, at du nu har fået afklaret, hvad vi som Ældreråd kan gøre, og hvad foreningen Ældresagen er. Er dette ikke sket, er du velkommen til at kontakte et medlem af Ældrerådet for at tale om problemerne.

Du kan finde alle medlemmer af rådet på vor hjemmeside: www. aeldreraadetalbertslund.dk. Her kan du også finde telefonnumre og e-mailadresser på alle medlemmer af rådet.

Publiceret: 14. Juni 2017 10:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere