Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svar til Henning Lindhardt

Dennis Schmock (Rad.), medlem af kommunalbestyrelsen:

Når man læser debatindlægget fra Henning Lindhardt (tidligere konservativt byrådsmedlem) kunne man ønske at Henning Lindhardt brugte det smukke forårsvejr til at luge ukrudt i egen have – frem for panisk at lede efter ukrudt i andres.

Kære Henning! – der er skam ingen panik hos det Radikale Venstre – tværtimod.

Vi har igennem hele sidste periode haft et stærkt fokus på den nære velfærd, men det er klart at vores fokus er blevet forstærket henover det sidste budgetforlig. Vi gik ind i budgetforliget for at flytte det til det bedre – og det lykkedes. Det er nemlig vigtigt for os at bidrage til at skabe løsninger.

Vi mener oprigtigt at bleskift og ældrepleje er vigtigere end prestigeprojekter eller at have en af de dyreste administrationer i landet. Vi mener at lukning af lukningen af Kærnehuset og nej til en privat klub var en ulykke, da vi tror på at private initiativer bærer meget god energi med sig.

Vi mener at Albertslund kommunes manglende fokus på kommunale kerneopgaver som borgernær velfærd er et problem.

At det skulle være et tegn på panik, at vi melder dette ud? – det har vi svært ved at se.

Vi vil dog gerne opfordre de konservative – tidligere som nuværende – til at komme på banen og melde noget konkret politik ud. God valgkamp.

Publiceret: 27. Marts 2017 15:28
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere