Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Udenlandske virksomheder vælger Vestegnen

Jørgen Andreassen, Platanhaven 99, medlem af Venstre

Kraks Fond har netop udgivet en analyse, der viser årsager til udenlandske virksomheders placering i Danmark.

Københavns Vestegns kommuner topper for en gang skyld, som det mest interessante område i Danmark, at placere sig i – og forklaringen er blandt andet, at udenlandske arbejdssteder oftest forekommer i kommuner, hvor der allerede er en høj tæthed af andre udenlandske arbejdssteder, men en lav tæthed af danske arbejdssteder inden for den pågældende branche.

Analysen viser også, at udenlandske arbejdssteder i højere grad findes i globale kommuner, som er globalt forbundet via en international infrastruktur, avancerede servicevirksomheder og et kosmopolitisk miljø, der kan reducere de multinationale selskabers koordinerings- og kontrolomkostninger.

Ballerup kommune topper listen – skarpt fulgt af Glostrup og med Albertslund på 7. pladsen.

Hvis jeg sad i kommunens borgmesterstol, vil jeg gribe denne her mulighed som en af de bedste julegaver i år. Nu er det med at få en plan for at blive endnu mere attraktiv og kravle op af listen – forbi både Glostrup og Ballerup – og blive den absolut mest foretrukne kommune på Vestegnen.

Jeg afventer svar fra kommunens politikere.

Publiceret: 07. December 2016 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt