Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Venstrefløjen sikrer ikke en sund økonomi

Carl Andersen, Liberal Alliance Albertslund, Morbærhaven 8, 2620 Albertslund

Hvis vi igen skal have gjort Albertslund til et attraktivt sted at etablere virksomhed, og være tilflytter, skal vi se på vores erhvervspolitik. Vi skal se på vores skattepolitik. Vi skal se på vores boligpolitik. Vi skal sikre en effektiv benyttelse af de ressourcer vi har. Her har det venstreorienterede bystyre om noget fejlet i årtier.

Det Radikale Venstre har med Dennis Schmock i spidsen skiftet side i Albertslund Byråd. Man har indgået et besynderligt valgforbund med Enhedslisten og Alternativet. Formålet for Det Radikale Venstre er, ifølge pressemeddelelsen, sikre en ny bred politisk ledelse og en sund økonomi hvor ressourcerne bruges på kommunale kerneopgaver. Nu forholder det sig bare sådan, at ”sund økonomi” og partier som Enhedslisten og Alternativet ikke går hånd i hånd. Snarere tvært imod! Men det kunne være Det Radikale Venstre vil uddybe hvad de forstår som en ansvarlig økonomisk politik?

Jeg håber, at de økonomisk rationelle borgerlige vælgere som tidligere har sat kryds ved Det Radikale Venstre i Albertslund for fremtiden tænker sig om en ekstra gang. For det er ikke i den ovenstående koalition af omfordelingspartier man finder vækst, velstand og plads til kernevelfærd. Det finder man hos de partier som vil øge velstanden, i stedet for at udvande velfærden; fx Liberal Alliance.

Publiceret: 22. Marts 2017 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere