Stine Buje og mormor.
Stine Buje og mormor.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi skal holde på personer som Stella

Stine Buje, Skydebanegade 48, 3. th., 1709 Kbh V

Da jeg var 10 år, begyndte jeg til spejder. Jeg ville egentlig hellere gå til fodbold, men mine forældre turde ikke lade mig cykle alene frem og tilbage til fodboldklubben. Dengang fandtes der ikke curlinge-barn-transport forstås. 

Da jeg mødte op i spejderhytten, tog Stella imod mig. Hun var gruppeleder og purung, men jeg følte, at hun var voksen. Stella havde røde negle og masser af make up på. Det stod i skarp kontrast til spejderuniformen, men i Albertslund elskede vi naturligvis den slags. Jeg var virkelig ikke særlig god til lave bål, så spejderkarrieren blev kort. Så snart jeg blev gammel nok til at cykle alene rundt i byen, startede jeg til fodbold. 

Har ikke tænkt over Stella siden, men forleden mødte jeg hende igen. Hun kom ind på min mormors stue på plejehjemmet. Nu som social-og sundhedsassistent. Hun havde kortere negle og mindre make up på, men hun havde lige så meget karisma som dengang. Hun målte min mormors blodsukker og stak hende i maven med insulin, mens hun underholdt os begge og fik os til at grine. Hun tjekkede også om bleen skulle skiftes, for ingen beboere skulle ligge med en våd ble. Det var hendes holdning. 

Tidligere tog social- og sundhedsassistenterne sig af omsorgen, plejen og medicinen. I dag skal de også lave mad, gøre rent og vaske tøj. Servicepersonalet er nemlig skåret væk. Det betyder mindre overskud og mindre tid til den enkelte beboer på plejehjemmet. I praksis betyder det, at min mormor ikke længere kommer på tur og at hendes negle altid er beskidte.

Jeg har så ondt af personalet, som altid kigger på mig med et undskyldende blik i øjnene, når jeg er på besøg. De er desperate over ikke at have tid til at udføre det arbejde, som de synes, at beboerne fortjener. En del af dem har opfordret mig til at skrive et brev til kommunen om tingenes tilstand. 

Stella løber stærkt. Så stærkt at det begynder at kunne mærkes fysisk. Derfor er hun begyndt på en ny uddannelse, som er mindre hård for kroppen. Mange af hendes kollegaer på afdelingen har fundet arbejde andre steder. De kan ikke holde til farten længere. Min mormors "familie" i hverdagen siger op én efter én. 

Min mormor kan ikke huske så meget længere, men hun kan huske Stella. "Stella er ikke påtaget", fortæller hun mig. Og det er rigtigt. Stella insisterer på at gøre den ekstra indsats, som får min mormor til at smile. Det gør mange af de andre ildsjæle på plejehjemmet heldigvis også endnu, men de er pressede. Det er helt tydeligt. 

I sidste uge betalte jeg 28.000 kr tilbage i skat. Jeg håber inderligt på, at pengene går til at holde på personer som Stella. Ellers er jeg bange for, at vi snart har et alvorligt problem.

Jeg har i øvrigt aldrig fået svar fra kommunen...

Publiceret: 23. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt