Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vores børn og pædagoger fortjener nærvær

Mehmet Kücükakin, viceborgmester, og Vivi Nør Jacobsen, begge kandidater til kommunalbestyrelsen for SF:

Det absolutte flertal af pædagogerne i Albertslund fortæller i en undersøgelse, at de dagligt eller flere gange om ugen mangler tid til at være nærværende over for børnene. At 88% (gentager 88%!) af vores pædagoger melder sådan ud, i en undersøgelse fra deres faglige organisation BUPL, er alarmerende.

Derfor er det vigtigt, at vi lytter, når budskabet er så klart fra pædagogerne. At der er tid til nærvær er afgørende vigtigt for, at vores pædagoger har en tid til en fagligt funderet god arbejdshverdag, og for at vores børn trives, er glade og udvikler sig når de er i vuggestue eller børnehave.

Det er besluttet i den nye budget aftale for 2018, at det skal undersøges, om normeringerne i vores daginstitutioner holder. Det var godt det kom med, og ja, det var et SF-initiativ at det skete. Men det er ikke bare ord – vi er klar til at handle på det. For os er der ikke bare pop, når vi siger, at det er en mærkesag for os, at Albertslund er kendt for at have glade børn. Vi mener det, og vi mener det meget konkret, for glade børn, er børn der trives, er gode kammerater og udvikler sig. Det er en indsats, der skal være plads til i både pædagogernes arbejdsdag og de kommunale budgetter.

Vil du læse mere om BUPLs undersøgelse, kan du gøre det her: https://www.bupl.dk/bupl_mener/styrkelse_af_fritidsomraadet/paedagoger_mangler_tid_til_naervaer?OpenDocument

Publiceret: 12. Oktober 2017 12:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt